Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi advarer om, at der for tiden i hele politikredsen bliver forøvet tricktyverier, hvor mænd og kvinder med sydlandsk udseende, under forskellige påskud, indfinder sig i folks hjem, hvor det ofte lykkes dem, bistået af en hjælper, at stjæle smykker og kontanter.
Eller de retter henvendelse til folk på indkøb med forespørgsel om dette eller hint produkts anvendelse, kun med de ene formål at bortlede folks opmærksomhed, mens en hjælper stjæler fra den intet anende kunde.
På Hans Egedesvej i Stubbekøbing har en ældre kvinde således haft besøg. Hun opholdt sigi sit køkken, da der pludselig stod en kvinde i køkkendøren.
Kvinden, der var udlænding, talte på et uforståeligt sprog, og bar en buket blomster i favnen. Denne kvinde blev bedt om at forlade stedet, men samtidig bemærkede anmelderen, at der kom endnu en kvinde inde fra stuen.
De to anmassende kvinder forlod sammen stedet. De beskrives som: kvinde, ca. 60 år, kraftig af bygning, mørkt hår iført lys frakke jakke, bærende på blomster og kvinde på ca. 40 år, kraftig af bygning, stort tørklæde bredt ud over sine skuldre.
Der er endnu ikke konstateret noget stjålet fra huset.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned