Narcisserne, som påskeliljerne også kaldes, stammer fra løg produceret i Holland. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Men må man egentlig plukke dem, lyder et yndet spørgsmål.
Maria Juel Glasius, Maria Juel GlasiusMariaJuel Glasius, Maria Juel Glasius
OffentliggjortSidst opdateret
De har rejst sig op fra grøftekanter og midterrabatter og lyser tiltrængt op på en asfaltfarvet brovej.
Påskeliljerne tigger næsten om at blive plukket og sende forårshilsner af sted fra en solrig vindueskarm. For de kommer jo alligevel igen til næste år, ikke?
Men det er ikke nødvendigvis sikkert, siger Gitte Krogh, der er koordinator for kommunens grønne områder.
- Når påskeliljen afblomstrer, trækker løget saften tilbage, så den kan springe ud igen til næste år. Men plukker man blomsten, lige når den er sprunget ud, risikerer løget at tørre ud eller rådne. Nogle løg kan overleve det. På den måde er blomsterløg ligesom mennesker. Nogle er lidt stærkere i helbreddet end andre. Men vi risikerer, at løget ikke overlever.
Derfor håber hun, at mange vil nyde synet af påskeliljerne uden at rydde arealerne for blomster. På den måde undgår man, at rækkerne tyndes for meget ud.
Annonce
Nogle af påskeliljerne i Guldborgsundblandingen er hvide. Andre er gule, imens andre igen er orangerøde som her. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Borgere planter selv
Alle de forårsblomster, der ses netop nu, stammer fra en særlig Guldborgsundblanding, der produceres i Holland.
Den består af gule og hvide påskeliljer samt røde tulipaner, som skal repræsentere farverne i kommunens logo.
Det er Gitte Krogh, der vurderer, hvornår rækkerne trænger til nye løg.
Blomsterne på Brovejen blev lagt i efteråret 2012, og hun opfordrer borgere til at skrive til hende, hvis man har forslag til, hvor nye løg skal placeres i efteråret.
- Nogle borgere har foreslået placeringer, som simpelthen var for små og ufremkommelige for vores maskiner. Efterfølgende har de bedt om at få løgene leveret og selv lagt dem ganske frivilligt. Hvis man har lyst til at gøre det på en kommunal grund, skal vi nok levere Guldborgsundblandingen, siger Gitte Krogh.
Hvis private ønsker at plante løgene på deres egen grund, henviser hun til DLF, der kan skaffe blandingen fra Holland.
Lige nu er der over hele Guldborgsund sammenlagt 28 kilometers strækning med Guldborgsundblandingen.
- Vi er den kommune med den sammenlagt længste strækning af blomster, siger Gitte Krogh.
Påskeliljerne blomstrer i marts og april. Senere på foråret, når de er afblomstret, springer de røde tulipaner ud. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Løgene på Brovejen er plantet i efteråret 2012. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Påskeliljens løg indeholder skarpe krystaller af oxalsyresalte, som fremkalder smertefulde sår. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Plukker man en påskelilje, inden den er afblomstret, er det ikke sikkert, at løget overlever. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker