Sognepræst Bjørn Krohn gik rundt på parkeringspladsen for at hilse på menigheden i bilerne på Cementen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
150 var til drive-in gudstjeneste på parkeringsplads.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Det var en noget anderledes påskegudstjeneste, der søndag formiddag blev holdt midt i Nykøbing.
Den blev ikke holdt indenfor i en af byens kirker, men udenfor på Cementen.
Kirkegængerne sad ikke på bænke, men i bløde bilsæder, og sognepræst Bjørn Krohn talte ikke fra sin prædikestol, men fra en vindblæst scene.
Ord og musik kom heller ikke direkte, men ind i bilerne på en FM-kanal, der kunne høres i hele Nykøbing og helt ud til Guldborgsundcentret.
Og endelig blev gudstjenesten streamet på Facebook og vil også kunne ses på YouTube.
Annonce
53 biler og cirka 150 mennesker overværede påskegudstjenesten fra sæder i deres biler og med lyden i deres autoradioer. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
For første gang
På den måde kunne budskabet om den vigtigste hændelse i kristendommen komme bredt ud til publikum.
Ellers ville det have været stærkt begrænset af restriktioner og forsamlingsforbud.
- Det var vigtigt for os at kunne holde en gudstjeneste, hvor vi også kunne synge i fællesskab. Så det kom til at ligne en rigtig gudstjeneste, siger sognepræst Bjørn Krohn.
Han fortæller, at det var første gang, at han holdt drive-in gudstjeneste.
- Så det har været lidt spændende, siger han.
Det lokale firma Powerstage sørgede for det tekniske, da gudstjenesten skulle afvikles søndag formiddag, Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Corona-prædiken
Under gudstjenesten var der som sædvanlig indgangsbøn, trosbekendelse og salmer, der fik musikalsk ledsagelse af en gruppe musikere.
Derefter holdt Bjørn Krohn en prædiken, der i høj grad var præget af corona-situationen.
- Corona har skabt frygt, sagde præsten.
Annonce
Han trak derefter en parallel til situationen efter korsfæstelsen af Jesus for næsten 2.000 år siden.
- Disciplene var også bange og isolerede sig. De frygtede for dem, der slog Jesus ihjel, Og da de fandt hans tomme grav, blev de endnu mere bange, sagde Bjørn Krohn.
Men ifølge præsten forsvandt frygten, da Jesus genopstod. I stedet blev disciplene frygtløse.
- Ville de være blevet det, hvis opstandelsen var løgn? En konspirationsteori?, spurgte Bjørn Krohn og svarede selv nej.
Cirka 150 mennesker i 53 biler overværede drive-in gudstjenesten, som varede en time.
Der blev delt påskeæg ud til menigheden, inden gudstjenesten på Cementen gik i gang. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
To parkeringsvagter sørgede for, at trafikken blev afviklet helt, som den skulle. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Vi skal ikke frygte, men være frygtløse, var budskabet fra sognepræst Bjørn Krohn. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker