En gruppe af forældre til skolebørn i Nørre Alslev har kontaktet Folketidende med et ønske om at sætte lidt mere fokus på arealerne omkring den gamle stationsbygning i byen.
Angiveligt skulle der være en del "lømler", der har det med at terrorisere stationen, men en stille solskinssøndag - som den i går - var der heldigvis ikke de store tegn på hærværk at spore nogen steder på stationen i Nørre Alslev.
Til gengæld var det nemt at finde folk, der mente, at stationen trænger til et løft, hvad angår oprydning.
- Jeg synes, det ligner noget værre svineri, mente Peter Bisgaard, der med egne ord ofte henter og bringer børn på stationen.
Peter Bisgaard hentydede til alt det affald, der ikke mindst lå og flød nede mellem skinnerne denne søndag. Nede i tunnellen under skinnerne mødte avisens udsendte Birte Walbom, der bruger stationen jævnligt.
- Det er synd med alt det skidt og møg. Men der skal nok en mentalitetsændring til, mente Birte Walbom.
Flere andre stationsgæster denne søndag nikkede bekræftende til, at der godt kunne være mindre affald omkring stationsarealerne.
Peter Bisgaard så gerne, at der blev gjort mere rent omkring Nørre Alslev Station. Foto: Ingrid Riis
Kim Møller Pedersen
kmp@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde