Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner
Politiet har brug for hjælp i forbindelse med et færdselsuheld på Vestensborg Allé. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
.
Politiet beder om hjælp og oplysninger i forbindelse med et færdselsuheld, der skete tilbage i maj.
Onsdag d. 22. maj skete der et færdselsuheld omkring kl. 12 på Vestensborg Alle i Nykøbing, hvor en bilist ramte en cyklist kort efter rundkørslen ved Rosenvænget.
Cyklisten, der var en 65-årig kvinde fra Nykøbing, væltede desværre og slog hovedet i faldet. Og efterfølgende undersøgelser af føreren af bilen, en 46-årig mand fra Sakskøbing, gav måske en indikation på, hvorfor uheldet skete.
En narkometertest gav nemlig udslag for amfetamin, og han er derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Men politiet har fortsat brug for hjælp i sagen om færdselsuheldet og derfor meddeler de i dag, fredag, en lille måned efter uheldet, at de søger vidner, som så færdselsuheldet eller har oplysninger om sagen.
Kan du bidrage til sagen, så kan du som altid ringe til politiet på telefon 1-1-4.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde