Pendlertalsmand får foretræde for Folketinget
Tanja Beckmann Sørensen, der er pendlertalsmand for Lolland-Falster, skal tale de lokale pendlers sag overfor Folketingets transportudvalg. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Indbudt til at tale om udfordringer for pendlerne på Sydbanen.
NYKØBING En invitation fra Folketingets transportudvalg er landet i den lokale pendlertalsmand Tanja Beckmann Sørensens postkasse. Mødedatoen er ikke fastlagt, men sammen med de andre pendlertalsmænd fra Sydbanen vil hun fortælle udvalget, at hun blandt andet er utilfreds med DSB's udmelding om at udskyde opgraderingen af DSB's dobbeltdækkertog.
Disse tog bliver de eneste tog til og fra Nykøbing, mens det otte måneder lange sporarbejde står på i år på Sydbanen.
- Nedprioriteringen er en trist udmelding for den kollektive transport som helhed, men især for pendlerne. Samtidig kan jeg konstatere, at det beløb DSB sparer på at udskyde opgraderingen, er magen til det beløb, som de i 2019 brugte på togbusser, siger hun.
På Pendlerklub Lolland-Falsters side på facebook giver flere brugere udtryk for frustration over den manglende opgradering. For eksempel skriver Birgitte Arensberg om dobbeltdækkervognene, at "Der findes nærmest ikke noget ringere end dem. Ingen plads til benene, ringe plads til bagage, elendigt indeklima, toiletter der ofte er ude af brug, adgangsforholdene til mellemgange er elendige. Og så er der et generelt problem med internetdækningen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker