Personale søges til vaccinecenter på skole
15 båse er sat op på den gamle Østre Skole, hvor personale mandag fra klokken 8.30 er klar til at vaccinere mod covid-19. En stor del af forberedelserne vil foregå i weekenden. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Regionen søger personale til de vaccinationscentre, der åbnes mandag
NYKØBING Vaccinations- og testindsatsen vokser i øjeblikket landet over, og på mandag åbner et vaccinationscenter på den forhenværende Østre Skole i Nykøbing.
Men det kræver personale og gerne mere end det, man allerede har.
Derfor er Region Sjælland på udkig efter personale til begge områder af indsatsen over hele regionen.
- Vil du være med til at løfte den store og vigtige test- og vaccineopgave, vi står med i øjeblikket, hører vi meget gerne fra dig. Det er en helt central opgave i bekæmpelsen af covid-19, og derfor vil det være fantastisk med al den hjælp, vi kan få, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.
Man bestemmer selv, hvor mange timer man kan arbejde, og hvilket sygehus eller test- eller vaccinecenter det skal foregå på.
Samtidig er der også mulighed for at til- eller fravælge, om du ønsker at have direkte kontakt til covid-19-patienter.
Opgaverne spænder fra de helt praktiske og lettere administrative opgaver til mere sundhedsfaglige opgaver, der forudsætter en sundhedsfaglig baggrund.
Du kan være uddannet, pensionist, studerende eller elev.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde