Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Nørrevang skal have ny direktion.
Hotel Nørrevang har fået nyt ejerskab, og snart følger en ny direktion. Direktører gennem de seneste fire år, Heidi Lukke Larsen og Susie Brandt Tvede er holdsvis blevet fyret og har sagt op.
Heidi Lukke Larsen fik sin fyreseddel af det nye ejerskab med Hans Bjerg-Pedersen i spidsen 26. februar, og Susie Brandt Tvede, har sagt sit job op og fratræder 30. april.
Heidi Lukke Larsen blev fyret med begrundelsen samarbejdsvanskeligheder med de nye ejere:
- Det var da hårdt og tiden efter har været hård, når man som jeg har været her i alt i 15 år. Men OK. Nu skal jeg ud at sondere terrænet og se, om noget byder sig, siger Heidi Lukke Larsen.
Hun traf ikke selv sin beslutning, men det har Susie Brandt Tvede gjort. Og den var svær.
- Jeg har delvis sagt om lidt i protest mod Heidis fyring. Men der ligger også noget stærkt personligt bag min beslutning. Det har været meget svært, og jeg har ligget søvnløs mange nætter inden. Men jeg har lært, at jeg skal følge min “mavefornemmelse”, og det har jeg gjort, siger Susie Brandt Tvede.
Hotel Nørrevang er hendes barndomshjem, hvor hun har været, siden hun var otte, og efterfølgende arbejdet der i omkring 17 år i alt. Susie Brandt Tvede er datter af det kendte tidligere ejerpar Jette og Per Kofoed.
- Men for hotellet er det måske meget godt, at der kommer helt nye til. Jeg kan jo ikke lade være med at se på Nørrevang med mine forældres øjne, siger Susie Brandt Tvede.
Begge piger pointerer, at de har haft en fantastisk tid på Nørrevang.
Hvad der nu skal ske, har det ikke været muligt at få oplyst af det nye ejerskab
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned