13 kajakroere og to padlere fra Guldborgsund Kajakklub var i højt humør, da de lørdag formiddag ankom til Slotsbryggen efter en tur over Guldborgsund.
Kvinderne var pyntet i lyserødt tyl og pink balloner og det var ikke bare et påfund. De markerede Lyserød Lørdag, hvor der samles ind i forskning i brystkræft. Støt Brysterne-kampagnen er klædt i lyserød over hele landet, hvor der samles ind til brystkræft-forskning.
Hvad er Lyserød Lørdag
Den 5. oktober er hele Danmark lyserød. Lyserød Lørdag er en landsdækkende begivenhed under Støt Brysterne kampagnen, der indsamler penge til brystkræftsagen i uge 40.
Landet over går frivillige kræfter, foreninger og erhvervslivet sammen og støtter brystkræftsagen ved blandt andet at arrangere forskellige aktiviteter, motionstilbud, særlige lyserøde priser, tilbud.
En stor del af overskuddet fra Støt Brysterne går hvert år til en række forskningsprojekter, som omhandler brystkræft.
Kvinderne fra Guldborgsund Kajakklub betaler hver især 100 kroner for at deltage og for at få endnu flere penge i kassen, spørger alle de kender, om ikke de også vil støtte formålet.
Det er sjette år i træk, at kvinderne fra kajakklubben deltager i Lyserød Lørdag.
Linse-babser
Annonce
Frøken Pedersen havde gjort ekstra meget ud af sin udklædning. Hun havde - tydeligvis inspireret af tv-fænomenet Linse Kessler - fået sig noget af en overdimensioneret barm.
Hvor meget frøkenen brugt på sine bryster, ville hun ikke afsløre.
Lever længere
Den lyserøde dag, der har bredt sig til byer over hele landet, ser ud til at gavne. Forskningen inden for brystkræft har de seneste 25 år medført afgørende fremskridt. Dobbelt så mange overlever sygdommen, og dem der får tilbagefald, lever længere.
I gågaden var der hængt tørresnore med brysteholdere - pink naturligvis - mellem træerne og lyserøde balloner. Her kunne man også møde tre frivillige, som blandt andet solgte håndarbejde og pink kager.
Claus Bendsen kunne fortælle, at sidste år blev der samlet godt 130.000 kroner ind i Nykøbing og omegn til fordel for brystkræftforskning.
Inge Marie Sørensen (til venstre), Lone Kawa og Claus Bendsen håber, at Lyserød Lørdag igen sender Nykøbing op i toppen af byer, der samler flest penge ind til Støt Brysterne-kampagnen. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Over 5.000 kvinder får hvert år konstateret brystkræft. Det gør kræftformen til den hyppigste blandt kvinder i Danmark.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker