Det Falsterske Digelag har fået påbud af Guldborgsund Kommune om at fjerne skiltene med cykling forbudt inden 7. oktober. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Turister er forvirrede over cykling på det falsterske dige.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIELYST Når udefrakommende støder på både cyklende og samtidig forbudsskilte på Det Falsterske Dige, så ender spørgsmålene typisk hos Marielyst Turistinformation på Torvet i Marielyst.
- Vores udenlandske turister er meget forvirrede, for de spørger jo, om de må cykle på diget, og så siger vi, at det må de gerne. Så kommer de bagefter tilbage og siger, at der står skilte med, at man ikke må cykle deroppe, fortæller Majbritt Hammer, der er leder af turistkontoret.
- Vi fortæller så, at det er bare fordi, de ikke er pillet ned endnu, og så fortæller vi igen, at det ikke er forbudt at cykle på diget. Det er beskeden, vi har fået fra vores politikere. Så cykler de på diget og kommer så tilbage, hvor de er blevet antastet af nogen. Og så ligger lorten lidt ovre hos os. Det er faktisk det værste, fortsætter hun.
Klagen over behandlingen ender derfor også som regel hos turistkontoret.
- Om det er noget bestyrelse fra digelaget, digeopsynsmanden eller bare nogle lokale, der ikke synes, det er i orden, ved jeg ikke, men der er nogle der er blevet overfuset, og det går videre til os. Men vi må bare have en bred ryg og tage imod. Forklaringen er jo en længere historie, som vi må korte ned, og folk kigger bare og tænker, hvad er det for et cirkus? Det kan godt blive lidt pinligt at stå og skulle forklare, fortæller Majbritt Hammer.
Annonce
Turistkontoret informerer om cykling på diget til mange af de cyklende turister - især hvis de kører den lilla rute i Cykelblomsten, der er cykelturistruten ned til Gedser. For turister, der ikke er vilde med de vilde heste, bliver de fortalt om muligheden for at tage diget sydpå i stedet.
Det Falsterske Digelag har af Guldborgsund Kommune fået påbudsfrist til 7. oktober til at fjerne forbudsskiltene mod cykling på diget.
- Det ville jo være skønt, at de turister, der kommer og skal holde ferie på Marielyst og omegn i efterårsferien, de ikke skulle være i tvivl om, hvordan det forholder sig, siger formanden for Sydfalster Turist og Erhvervsforening, STEF, Janne Edvardsen.
Flere turister møder forvirret forbudsskiltene og går videre med spørgsmålene til Marielyst Turistinformation. Foto: Jan Knudsen/arkivJan Knudsen/arkiv
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker