NYKØBING: - Det er op ad bakke, konstaterer Leif Trane, der er formand for Colourplus Pinsecup 2022.
124 hold af børnefodboldspillere kommer til byen på fredag 3. juni for at deltage i den 38. udgave af stævnet, der strækker sig til mandag 6. juni.
Og det skal nok blive et fremragende stævne, forsikrer Leif Trane, men det sker på en svær baggrund.
Han har aldrig i sine 10 år som formand haft så få tilmeldte hold. Mere end 200 plejer at være standarden, så årets 124 er en nedtur, der kan mærkes.
Dertil kommer et slid med at skaffe frivillige til at dække alle de vagter, der skal til for at afvikle stævnet. Af de 600 vagter er 50 stadig ledige.
Annonce
- Folk er kommet lidt ud af busken i den seneste uge, men det har aldrig været så svært at skaffe folk før. Der skal bruges masser af hænder til for eksempel at løbe med dommersedler, servere morgenmad, holde bomvagt, passe grillen og buffeten. Kan vi ikke skaffe folk nok, må vi jo lukke ned for nogle af boderne.
Der skal bruges masser af hænder til for eksempel at løbe med dommersedler, servere morgenmad, holde bomvagt, passe grillen og buffeten. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Prioriterer tante Oda
På deltagersiden kan Leif Trane konstatere, at trofaste deltagerklubber, der plejer at stille med tre hold, i år kun kan stille et enkelt.
- Der er åbenbart et kæmpe efterslæb af familiefester, der ikke kunne holdes i coronatiden. De skal holdes nu, og spillerne prioriterer at tage til tante Odas sommerfest i Esbjerg i stedet for at komme her, siger Leif Trane, der havde satset på cirka 180 post-coronahold i år.
124 hold af børnefodboldspillere kommer til byen på fredag 3. juni for at deltage i den 38. udgave af stævnet, der strækker sig til mandag 6. juni. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Færre penge i klubkasserne
En anden begrundelse, han hører fra klubber, der plejer at tage til pinsecup i Nykøbing, er, at klubberne fattes penge. De har været nødt til at aflyse julemarkeder og andre arrangementer, hvor de plejer at tjene penge til klubkassen og stævnegebyrer. Ikke alle forældre har råd til at betale selv, og så er der flere, der bliver hjemme.
Der mangler altså cirka 60 hold, og det kommer også til at mærkes på cuppens regnskab, forudser formanden.
- Vi plejer at lave 400-500.000 kroner, som vi afleverer som et godt tilskud til ungdomsafdelingen. Det beløb bliver hurtigt halveret, for mange af udgifterne er de samme. Vi tjener cirka 2.500 kroner på et hold, men mest på de sidste, for lejen af toiletvogne og rengøring på skolerne koster jo stort set det samme, forklarer Leif Trane.
Hans gåpåmod er dog intakt.
- Vi skal op på hesten igen og lave et stævne, som alle spillerne går hjem og fortæller bare var lige sagen. Så kommer de igen næste år og tager flere med, fastslår Leif Trane, der håber på mindst 150 hold i 2023.
Annonce
Vi skal op på hesten igen og lave et stævne, som alle spillerne går hjem og fortæller bare var lige sagen.
Leif Trane, formand Colourplus Pinsecup 2022
Vil man nå at sikre sig en eller flere af de sidste 50 frivillige vagter, kan man slå til på hjemmesiden pinsecup.dk under punktet "vagttilmelding".
Colourplus Pinsecup 2022
NFC afvikler fra 3. til 6. juni den 38. udgave af pinsecuppen.
U10, U11 og U12 spillere mødes til kampe over tre dage på NFC Syds baner - både drenge og piger.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole