Det blev til en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner, da fødevaremyndighederne besøgte Key West.
Da kontrollanten kom på besøg i forbindelse med den store razzia torsdag i sidste uge, stod der skinkekød til optøning på køkkenbordet. Kødet havde da en temperatur på 16 grader.
Desuden blev der konstateret manglende rengøring af håndvaske, ligesom disse blev brugt til fremstilling af mad.
Fødevareregion Øst har også indskærpet, at der mangler vedligeholdelse i køkkenert, da nogle hylder var defekte. Desuden manglede der vedligeholdelsesplan og temperaturkontrol af fødevarer.
Endelig var den seneste kontrolrapport ikke ophængt efter gældende regler.
Indehaveren af Key West, Ole Beck mener, at kontrollanten var lige vel hidsig nok.
- Der var tale om, at vi var løbet tør for skinkekød til vores pizzaer. Derfor havde vi sat noget kød til optøning, og så er det klart, at det bliver mere end de tilladte fem grader, når det står og tør op. Men det har jo lov at ligge fremme i tre timer i stuetemperatur, inden det skal kasseres, siger Ole Beck.
Ved et besøg for et par måneder siden, var der problemer med for for høj varme i et kølerum.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker