Planer om stort lejlighedsbyggeri
Guldborgsundcentret set fra oven for år tilbage. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Investor vil bygge lejelejligheder i Guldborgsundcentret.
NYKØBING Når nøglen drejes om ved lukketid i Guldborgsundcentret, er området stort set mørklagt, indtil butikkerne åbner igen den næste morgen.
Men det kan se helt anderledes ud i fremtiden. Holberg Fenger Invest, der allerede ejer størstedelen af Guldborgsund Centret, har nemlig foreslået at bygge op imod 75 lejelejligheder i højden på den del af centret, der tidligere rummede My Home.
Det bekræfter direktør Flemming Holberg Fenger.
Forslaget er blevet drøftet af teknik og miljøudvalget og taget med i forslaget til lokalplan 182, der nu er til offentlig høring i fire uger.
Flemming Holberg Fenger har bemærket, at der ofte har været meget stor søgning på lejelejligheder i Nykøbing. Som regel har der været større efterspørgsel end udbud. Han har også oplevet en interesse fra medarbejdere i Guldborgsundcentret til at bo tæt ved arbejdspladsen.
- Samtidig er det hensigten at kunne give noget liv og lys til den del af byen uden for åbningstid. Udsigten er rigtig fin fra Sundby og over mod Nykøbing. Men boligerne her vil også kunne give noget lys, når man kigger mod vandet fra Nykøbing, siger han.
Læs mere i Folketidendes papiravis mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned