Planer skal måske skæres lidt til
Høringen ventes at kunne gå i gang allerede i denne uge, fortæller John Brædder (G), der fortæller, at der er god dialog med naboerne om projektet. Foto: Kant Arkitekter/Guldborgsund Kommune
Kant Arkitekter/Guldborgsund Kommune
Det nye kvarter kan være med til at afhjælpe den store efterspørgsel på lejligheder, som boligselskaber og private udlejere kan mærke, mener borgmester.
NYKØBING I løbet af de kommende uger sendes planerne for det nye Schillerkvarter, der tænkes anlagt mellem Industrivej og Gartnervej i Nykøbing, i høring.
Den vil vare fire uger, og borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder (G) ser frem til den. Der er allerede en mulig ændring, fortæller han, efter at han og det øvrige økonomiudvalg tirsdag sagde ja til at sende projektet videre.
- Vi havde faktisk en lidt længere dialog omkring tætheden til Kulturfabrikken. Det ser ud til på tegningen, at skellet i lokalplanforslaget går meget tæt på Kulturfabrikken, hvilket René Christensen (DF) bragte op, og det skal vi have kigget på - hvor langt der er, hvad planerne er for området som helhed, og at vi sikrer Kulturfabrikken de udfoldelsesmuligheder, de har brug for, siger han.
Stedet bruger noget af græsplænen, der ligger ved siden af, men John Brædder er sikker på, at lokalplanen kan tilpasses, så der fortsat er plads til dem.
En del af projektet byder i øvrigt på en ny indgang til kulturinstitutionen, så den og brydecentret bliver en mere samlet enhed.
Byggeriet kan i de foreløbige planer blive op til 4,5 etager højt. Det vil, om det gennemføres, være med til at afhjælpe den store efterspørgsel på lejeboliger i Nykøbing, mener borgmesteren.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker