Plastikvægge skal sikre havneområde mod oversvømmelse
I onsdag opsatte ejerforeningen og en beboere de nyindkøbte plasticvægge, og det tog ifølge formanden højest en halv time. Privatfoto
Privatfoto
Ejerforeningen Slotsbryggen II i Nykøbing har indkøbt såkaldte boxwalls, der skal sikre bygningerne på bryggen. Formanden for ejerforeningen mener, at de 90.000 kroner er godt givet ud.
Gennem flere år har ejerforeningen Slotsbryggen II i Nykøbing snakket om, hvordan de kunne sikre sig mod det voldsomme vejr, som kommer til at ramme os i fremtiden.
1,8 meter over den almindelige vandstand kan molen klare, inden vandet flyder ind på slotsbryggen, men det er ikke lang tid siden, at vandet stod bare fem centimeter fra kanten.
- Derfor har vi sagt, at det ikke går, at vi venter. Vi må gøre noget. Vi må investere nogle penge i det her, siger Carsten Aner, formand for ejerforeningen Slotsbryggen II.
Og det har ejerforeningen gjort. Den har grebet godt ned i kassebeholdningen og investeret 90.000 kroner i såkaldte boxwalls.
Stormflods-erfaringerne
Ifølge formanden er der flere fordele ved de nyindkøbte røde plasticvægge. De kan sættes op på under en halv time, og der er plads til dem i ejerforeningens teknikrum, forklarer Carsten Aner.
Men en stormvejrs-hændelse betød, at ejerforeningen fik øjnene op for produktet.
- Vi så under de store stormfloden i oktober, at det (boxwalls, red.) fungerede godt i Faaborg, og jeg har haft kontakt til Faaborg Røgeri Café, og ejerinden har været så venlig at snakke med mig om, hvilke erfaringer de har gjort sig, og på bagrund af de erfaringer og andre undersøgelser, har vi besluttet, at boxwall er det bedste.
Væggene kom i onsdags, og her valgte ejerforeningen og beboerne at "give et nap med og sætte dem op," som Carsten Aner siger.
Og det skete uden problemer - og på højest en halv time. Derfor mener formanden, at ejerforeningen nu er "på forkant med udviklingen."
Dystre prognoser
På et tidspunkt kan det dog være, at boxwalls ikke er nok
- Vi har talt med kommunen om, hvornår man forventer, at vandstanden bliver så høj, at den bliver permanent. Kommunens prognoser er, at det i 2040 først bliver en reel trussel. Når vi nærmer os, bliver vi nødt til at se på det igen. Men nu har vi sikret os de næste par år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde