- For mig er der ikke forskel på det og på at stå ansigt til ansigt med en løve. Jeg får samme følelse i kroppen.
Tankerne kan hurtigt flyve nogle ekstreme steder hen, når der skal gættes på, hvad naturfotograf Mads Hagen sammenligner med at stå over for en løve på den afrikanske savanne - noget, han faktisk har prøvet.
De færreste havde nok gættet, at det er mødet med en rødhovedet and i Maribosøerne, der får ham til at nævne løven.
Det er tydeligt at mærke, at den 27-årige fotograf, der oprindeligt stammer fra Sundby på Lolland, både har en bred viden og en stor passion for naturen, da samtalen først får luft under vingerne.
Den viden og passion har han kogt ned til sin nye bog "Vandfugl", som for nylig kom på gaden. Projektet har givet ham nogle "ret vilde" oplevelser - blandt andet med hans yndlingsfugl, som gjorde noget lige for næsen af ham, som han næsten ikke turde drømme om at få lov til at opleve.
Annonce
Danmark og vand
Idéen til projektet kom for nogle år siden, da han afsluttede sit fotoprojekt "Mit Lolland-Falster".
- Jeg fik mange beskeder fra folk fra andre dele af Danmark, som ville fortælle, at de også havde smukke områder med nogle fede arter rundtomkring. Danmark har meget mere at byde på, end man lige tror. Mange tænker, at det hele er knopsvaner og gråænder, men jeg fik åbnet op til en verden, der er meget mere end det, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Selvom den ikke kan brøle lige så højt som en løve, fremkalder den rødhovedet and lige så stor begejstring hos naturfotografen. Foto: Mads HagenMads Hagen
Derfor skulle han finde et overordnet tema. Den lå lige til højrebenet, forklarer Mads Hagen.
- Der faldt jeg over vandet som en fællesnævner i det hele. Det er noget, vi alle har adgang til, og det var interessant at undersøge koblingen mellem fugle og vand, så det blev afsættet til projektet, fortæller naturfotografen.
Igennem de sidste fire år har han rejst landet tyndt for at fotografere både velkendte og sjældne fugle til sin bog.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
De seneste år har Mads Hagen brugt en hel del tid i sit flydeskjul. Fuglene tror nemlig, at det er en sten, og på den måde kan han liste helt tæt på for at fange billedet. Foto: Mads HagenMads Hagen
Perfekt sted, perfekt tidspunkt
Annonce
Der er aldrig to dage, der er ens i Mads Hagens liv.
Når man skal fange det perfekte billede i det perfekte lys på det perfekte tidspunkt, har det nogle gange krævet, at han var forberedt til fingerspidserne - og andre gange har det skullet gå rigtig stærkt.
- Det har krævet, at jeg nogle gange skulle tage afsted med et øjebliks varsel, for så var der lige en bestemt art, der var dukket op et bestemt sted, siger han og fortæller, at der i nogle tilfælde har været meget små vinduer til at nå at fange billedet.
- Jeg tog ud på Hirsholmene (øer uden for Frederikshavn, red.) et helt bestemt tidspunkt af året for at opleve fuglearten "tejst", hvor de kommer flyvende med fisk. Det krævede stor forberedelse, men det var ret fantastisk at få lov til at se et pingvinlignende dyr i Danmark, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
En sulten tejst med en fisk i munden leder tankerne hen på pingvinger. Foto: Mads HagenMads Hagen
Måtte knibe sig i armen
En bestemt oplevelse, han ikke havde turdet drømme om at se, udfoldede sig pludseligt for øjnene af ham en dag i Kalvebodløbet ved København.
- Der er nogle helt bestemte billeder, hvor alting bare går op i en højere enhed, siger han og fortæller om det særlige møde med sin yndlingsfugl - en toppet lappedykker.
- De danser om foråret, og en gang imellem har de en bestemt dans, en "tangdans", hvor de giver hinanden en gave af tang og går sammen på vandet. Første gang jeg oplevede det, skulle jeg virkelig knibe mig i armen. Det sker kun få dage om året og er utroligt sjældent, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Annonce
Mads Hagen fotograferede den helt særlige tangdans mellem to toppede lappedykkere. Foto: Mads HagenMads Hagen
- At få lov til at fotografere det ... Det føltes som at træde ind i en af de naturdokumentarer, jeg har set så mange af efterhånden.
Maribosøerne er unikke
Han har rejst rundt i hele verden og set dyr lige fra Afrikas savanne til Asiens jungler.
Men som indledningen af artiklen antyder, finder han lige så meget storslåethed lige her i vores egen lille andedam. Og da han bliver bedt om at fremhæve sit yndlingssted herhjemme, bliver det ganske lokalt.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Bogen kan købes i de fleste bogforretninger og på Mads Hagens egen hjemmeside. Hans yndlingsfugl, toppet lappedykker, pryder forsiden. Foto: Mads HagenMads Hagen
- Der vil jeg helt klart fremhæve Maribosøerne på grund af den store variation, du kan finde der. At se de kæmpe havørne svæve over Maribosøerne er for fedt, siger han og fortsætter:
- Det er mit favoritsted. Her kan mange billeder lade sig gøre, som ikke kan lade sig gøre andre steder i Danmark. Det er ret unikt, siger han og fortæller, at man i "Vandfugl" kan finde en del billeder både fra Maribosøerne og Guldborg Sund.
Den majestætiske havørn har naturligvis også fået plads i bogen. Foto: Mads HagenMads Hagen
Seneste artikler
Atlas bruger sin sommerferie på at fortælle andre unge om deres rettigheder på arbejdet
Kajakroere i problemer satte stor redningsaktion i gang
Jobpatruljen rykker ud: Unge skal kende deres rettigheder
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
358 fartbilister snuppet i én kontrol: - Jeg kan garantere, at vi kommer igen
Mest læste artikler
Ledelse på skole er væk
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Seks kendte kunstnere indtager Falster i ny sæson af ”Kunstnerkolonien”
Kommune melder ulovligt hotel til politiet: Fortsatte efter påbud
Ejer af grillbar: Alt er smeltet