Pludselig styrtede de tunge asbestplader ned fra siloen: Nu hænger flere plader løst
På siloens ene side har asbestplader revet sig løs. PrivatfotoPrivatfoto
Siloens asbestplader har revet sig løs, og flere plader har allerede ramt lagerbygning i Stubbekøbing. Nedrivningsfirma er på sagen, oplyser medlem af projektgruppe.
Juleaften blev Nguyen Vo fra Projekt 4850s projektgruppe kontaktet af havnefogeden i Stubbekøbing. Projekt 4850 ejer de gamle siloer og lagerbygninger på havnen og har store planer for, hvad de skal bruges til i fremtiden.
Tilbage i november præsenterede erhvervsmanden Kim Rahbek nogle af fremtidsplanerne. Bestyrelseslederen for Business Lolland-Falster er også en del af projektgruppen, og på Fuglsang Kunstmuseum fortalte han om drømmene, om et nyt forsamlingshus og om ture op i den over 50 meter høje silo.
Opkaldet, som Nguyen Vo modtog juleaften, handlede dog ikke om, hvad der skulle komme, men om, hvad der var på vej væk.
Artiklen fortsætter under billedet ...
De nedfaldne asbestplader rev hul i lagerbygningens tag. PrivatfotoBjoern Nielsen 22336530
Løse asbestplader
Annonce
Tidens tand viste sig nemlig denne decemberdag. Den mindre silos asbestplader sad løst, og flere af dem var faldet ned i lagerbygningen, "Den hvide hal," fik han at vide.
Mere kan dog være på vej ned. Den ene side har revet sig løs, fortæller Nguyen Vo, men der er ingen grund til at være nervøs for, at pladerne kan ramme forbipasserende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er sat et nedrivningsfirma på opgaven. PrivatfotoBjoern Nielsen 22336530
- Man skal ikke være mere bange for det end for at få en teglsten i hovedet, når man går i byen. Vi har et nedrivningsfirma ude for at se på det. Det er nogle store og meget tunge plader, og hvis de falder ned, falder de lige ned og rammer vores egne bygninger.
- Vi kan ikke afspærre området, fordi det ikke er vores vej, men vi kan sikre det og fjerne de ting, der sidder løst. Der er ikke nogen garantier for, at andre dele af vores bygningsmasse river sig løs. Men det forventer vi ikke, siger han.
Nguyen Vo oplyser, at det er nedrivningsfirmaet Dem fra Nordlunde, der er sat på opgaven med fjerne asbestpladerne.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker