Politi: Del ikke videoer, der viser drabet
Politi var talstærkt til stede lørdag eftermiddag, da en mand bevæbnet med to køkkenknive opførte sig truende og til sidst stak en uskyldig person ned. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Videoklip, der viser en voldsom hændelse lørdag eftermiddag, hvor en uskyldig borger og en knivbevæbnet mand mistede livet, bør ikke dele videoer, lyder det fra politiet.
NYKØBING Flere vidner overværede den tragiske episode, der lørdag eftermiddag resulterede i, at en uskyldig mand mistede livet og at en knivbevæbnet mand omkom efter skud affyret fra politiet.
Hændelsen skete på hjørnet af Enighedsvej og Gedservej og er blevet filmet og fotograferet af flere forbipasserende. Det er politiet blevet opmærksom på, og derfor opfordrer man nu til, at videoklippene ikke deles. På Twitter gør Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi opmærksom på, at det kan være strafbart at dele optagelserne.
- Giv i stedet optagelserne til os. Ring 114 for at blive vejledt, skriver politiet på Twitter.
Kort før klokken 16 lørdag blev politiet kaldt ud til kvarteret, hvor en mand gik rundt med flere knive og opførte sig meget truende. Da politipatruljen kort efter kom frem, gjorde manden udfald mod politiet, og i samme situation stak han en mand, der tilfældigt var på stedet. Herefter afgav politiet skud, som ramte manden med kniven.
Patruljen ydede med det samme førstehjælp til de to sårede. Manden med kniven og den person, der var blevet stukket, blev kørt til Nykøbing sygehus, hvor de begge blev erklærede døde. Ikke alle pårørende er endnu underrettet.
Da sagen er overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere kommentarer end deres gennemgang af forløbet i en pressemeddelelse.
Heller ikke Den Uafhængige Politiklagemyndighed har nogen kommentarer til sagen, oplyser de.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned