Politiet kom til hans arbejdsplads - så stak han af

Politiet kom på uanmeldt besøg på en arbejdsplads i Nykøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen

En mand havde ikke stor lyst til at være tæt på politiet og flere andre myndigheder onsdag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet og flere andre myndigheder troppede uanmeldt op på en unavngiven arbejdsplads i Nykøbing Falster som led i en aktion mod social dumping.

Social dumping

Social dumping er, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en langt lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Arbejdspladsen skulle undersøges onsdag eftermiddag, men det var ikke alle, der var indstillet på at samarbejde med de uindbudte gæster fra myndighederne.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapport.

For pludselig løb en mand fra stedet - i en måske ikke særligt gennemtænkt handling - for der gik ikke lang tid, før en politipatrulje fik indfanget den flygtende mand.

Det viste sig snart, manden ikke havde nogen former for ID og derfor ikke kunne tilkendegive sig selv. Manden blev derfor anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

Hvordan aktionen mod arbejdspladsen gik, melder historien intet om...