Politiet på Dølle: Disse kriminelle var der flere af
Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Politiet havde travlt med at standse flere sprit- og narkobilister under Dølle-markedet.
Det sidste Døllefjelde-Musse Marked i storebededagsferien foregik fra politiets side fredeligt og i god stemning.
Der har været få voldssager, lidt sager med euforiserende stoffer, og der blev givet nogle sigtelser for at overtræde ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet.
Blandt andet blev den lokale hampe-aktivist, Cutter Merhis, cannabis-bod forsøgt lukket torsdag aften.
Narko- og sprit
Det er dog især sprit- og narkobilister i området omkring markedet, politiet har haft fat i.
På Nystedvej, som strækker sig fra Sakskøbing og næsten hen til Dølle-markedet, blev fem bilister i løbet af storebededagsferien standset.
Torsdag klokken 23.18 var det en 21-årig mand fra Årslev, som blev sigtet for spirituskørsel.
Natten til fredag klokken 2.25 blev en 26-årig mand fra Nakskov sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Fredag klokken 17.50 blev en 44-årig udenlandsk mand sigtet for spirituskørsel.
Lørdag klokken 1.20 blev en 27-årig mand fra Skælskør og en 23-årig mand fra Nakskov på samme tid sigtet for narkokørsel.
Desuden blev en 27-årig mand fra Ringsted standset på Agerupvej tæt på Sakskøbing natten til søndag klokken 1.55. Han blev også sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Flere blev nappet på Lolland
Politiet var også på vejene længere væk fra Dølle-markedet.
Lørdag klokken 23.23 blev en 44-årig mand fra Maribo standset og sigtet for spirituskørsel på Slagterivej i Maribo.
På Færgestationsvej i Rødbyhavn blev en 30-årig kvinde søndag formiddag klokken 11 sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Søndag blev en 26-årig mand fra Greve sigtet for at køre i påvirket tilstand, da han blev standset klokken 16.32 på Vestre Landevej i Maribo.
Og på Nakskovvej i eller tæt på Nakskov blev en 46-årig mand fra Torrig sigtet for spirituskørsel, da han blev standset søndag klokken 20.08.
Et par stykker på Falster
På Vestensborg Alle i Nykøbing var det en 31-årig mand fra Kalundborg, som blev sigtet for spirituskørsel, da han blev standset natten til fredag klokken 4.20.
På Trættevejen ved Tingsted blev en 24-årig mand med ukendt adresse natten til mandag klokken 5.35 standset og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned