Polsk dans på Dagcentret

Arrangementet åbner på plænen foran Plejehjemmet på Skovvej med dans og sang af Mali Gorzowiacy gruppen - polske børn der optræder i deres smukke folkedragter i cirka en time. Efter denne dejlige oplevelse inviteres alle deltagerne over til Cafeen på Dagcentret, hvor der serveres en frisk drik. Medens man nyder denne - og grillen varmes op - kommer der besøg af Arne Eriksen, der med sin harmonika, og måske en lille sang, sørger for ekstra stemning. 

Når grillen er klar kan der købes frokost - i skrivende stund en endnu ikke fastlagt menu -, og naturligvis øl og vand. Klokken 14 er der kaffe med de frivilliges hjemmebagte kage og underholdning ved vores Torsdagskoncert indtil klokken 16. Forskellige aktiviteter er i gang på værksteder, og man kan få en rundvisning, hvis man ønsker dette, ellers er man velkommen til at færdes overalt. Vi håber vejrguderne vil være os venlig stemt. En dag vi alle glæder og til og ønsker rigtig mange gæster, siger de Frivillige med en hilsen til alle. 

Torsdag den 8. juli inviterer De Frivillige Nørre Alslev Dagcenter på Skerrisvej til åbent Hus fra klokken 10.00 til klokken 16.00.

Offentliggjort Sidst opdateret