Torben Lilliedal (til højre) åbner poolbutik i Stubbekøbing 9. april. Til den tid kommer der vand i poolen, som Mikkel Pedersen står i.Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
STUBBEKØBING: I et butikslokale i Vestergade 7 står spande i stabler og en stor pool uden vand.
Det er begyndelsen til den nyeste butik i Stubbekøbing.
Her vil folk, der bruger saunaer, spaer og pools, kunne købe alt, hvad de ønsker sig til disse vandaktiviteter.
- Vi åbner lørdag 9. april klokken 10, og så er der vand i poolen, siger Torben Lilliedal, der står bag butikken.
Butik nummer to
Annonce
Torben Lilliedal har i nogle år haft en lignende butik i Ringsted.
Nu var det tid til at få en butik nummer to under navnet TotalPoolservice. Og det skete lidt tilfældigt.
Det var en lokal makker, Mikkel Pedersen, der gjorde ham opmærksom på, at der var tomme lokaler i Vestergade 7.
Det var tid til butik nummer to.
Torben Lilliedal, indehaver af poolfirma
- Lokalet passer fint i størrelse, siger Torben Lilliedal, der lejede lokalet, og sammen med Mikkel Pedersen er ved at sætte det i stand.
Butikken, som Mikkel Pedersen skal passe, ligger også godt i forhold til Marielyst-området, mener han.
God tid med corona
Torben Lilliedal fortæller, at han har en rigtig god forretning, hvor han sælger, udlejer, anlægger og servicerer pools, saunaer og spaer i alle former og størrelser.
Desuden sælger han kemikalier, rengøringsrobotter og alt muligt andet til faget henhørende.
Vi har alt, hvad man skal bruge til pools
Torben Lilliedal, indehaver af poolfirma
Selv mener han, at de gode tider i hans branche i høj grad skyldes corona.
- Folk kunne ikke komme på ferie. Så skulle de have sommerhuse og både, men også pools, siger han.
Annonce
Kunder er der derfor mange af, og selv fortæller han, at hans telefon ringer hele tiden.
Det gjorde den også, da Folketidende besøgte Vestergade 7.
- Du kan altid ringe til mig, for service er det allervigtigste for mig. Uden service går det slet ikke, siger Torben Lilliedal.
Pools har lang historie
Swimmingpools har været kendt i mere end 5.000 år.
Den ældste er blevet fundet i Pakistan, og både de gamle grækere og romere brugte dem flittigt.
De blev populære i England i 1800-årene, og den første pool over jorden blev etableret i USA i 1907.
Med velfærdssamfundets komme for cirka 60 år siden er det blevet in at have sin helt egen swimmingpool hjemme i haven.
Denne trend er yderligere vokset i de seneste år under corona-pandemien.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde