PostDanmark: Vi så os nødsaget til lukningen

GULDBORG - Vi har set os nødsaget til at lukke postbutikken i Guldborg Dagli?Brugs, fordi vi ikke kunne stå inde for den måde, den blev forvaltet på, siger vicedirektør Søren Ravn Jensen, privatkundeafdelingen i PostDanmark.

Han vil ikke uddybe kritikken af den måde, Guldborg Dagli?Brugs forvaltede postbutikken på. Men han slår fast, at det sikkerhedsmæssige aspekt i en postbutik skal være i orden.

På Spørgsmålet om, hvorvidt det ikke ville have været mere korrekt at sende en skriftlig opsigelse til dagligbrugsen fremfor, at ansatte i PostDanmark mødte personligt op og lukkede postbutikken, svarer han:

- Vores fremgangsmåde skal ses på baggrund af den måde, postbutikken blev forvaltet på.

Til spørgsmålet, om PostDanmark har fundet en alternativ placering til genåbning af postbutikken i Guldborg svarer han:

- Det har jeg ingen kommentarer til.

Kort efter følger informationen, at PostDanmark venter at kunne sige noget om dette om 8-14 dage.




PostDanmark vil ikke begrunde, hvad der ligger til grund for lukningen af postbutikken.

Offentliggjort Sidst opdateret