Præstegården i Vålse rives ned
Der har været talt og skrevet om den længe, men nu er det blevet en realitet, at præstegården i Vålse helt sikkert ikke længere skal være den præstegård, som ellers har været på Egensevej siden opførelsen i 1870.
Allerede for 10 år siden var det på tale at rive præstegården i Vålse ned blandt andet med henvisning til, at underlaget for gulvene i præstegården var ved at rådne væk. Taget var dengang også klar til udskiftning og for tre år siden blev der fremskaffet en anden bolig i Vålse til den nuværende præst Eva Heyn.
Nedrivningen er nu i fuld gang og det sker med hjælp af maskiner fra entreprenør og autoriseret kloakmester Kim H. Jessen, som allerede for 10 år siden var fremme med et tilbud på nedrivning.
Men nu er det altså helt slut efter 14 dage med nedrivning.
Kim H. Jessen fortæller i øvrigt at op mod 90-95% af materialerne bliver genbrugt. For at kunne sortere alt dette byggeaffald er Kim dog nødt til at have både store og små entreprenørmaskiner. Den mindste som kan køre gennem døre måler da også kun 80 cm. og kan løfte op til 1 ton, hvorimod den største kan løfte op til 25 tons. Det er nødvendigt for at kunne konkurrere fortæller Kim, som har rigeligt af opgaver, såvel nedrivningsopgaver som kloak- og drænarbejde, flisebelægning og andet anlægsarbejde.
Foto: Kim H. Jessen og kirkeværge Kaj Nielsen foran den nu forhenværende præstegård i Vålse
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub