Prisregn til 48 medaljetagere

Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Der blev festet for ildsjælene, foreningerne og de mange nye talenter.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Prisfesten 2019 blev en aften, hvor publikum oplevede Martin Lohse (G), formand for kultur, fritid og bosætningsudvalget, i fuldt bokseoutfit.

Det blev en aften, hvor intet mindre end 48 mestre blev hyldet for at bringe medaljer hjem til Guldborgsund. Og hvor Gedser Remise blev fejret som modtager af årets Kulturpris.

Med den årlige prisfest vil kommunen hylde dem, der har gjort sig særligt bemærket, som har inspireret andre, og som har markeret Guldborgsund fra medaljepodier i hele landet, Norden, Europa og verden.

Flere af medaljevinderne gav også en forsmag på, hvad deres sport eller aktivitet går ud på. Blandt andet akrobaterne fra Toreby Sports Acro, der havde seks medaljevindere, og hvis lederteam vandt "Du gør en forskel"-prisen.

Tre unge brydere fra Brydeklubben Thor viste også, hvad de lærer under træningen, og aftenen viste i øvrigt også, at det kan give resultater.

Intet mindre end 14 medaljetagere kom på scenen, heriblandt flere atleter med to eller tre medaljer.

Jonas Møller vandt derudover prisen for Årets Idrætspræstation, da han trods sine kun 17 år skrev sig ind i historiebøgerne ved at blive dansk mester som både ungdom, junior og seniorbryder.

Fra Nørre Alslev Spejderne blev Martin André Andersen kåret som Årets Ildsjæl. Han forklarede selv, at han bedst kunne lide at være blandt børn frem for voksne, for børn kan man lettere udvikle. Han har brugt meget tid på at udvikle spejderklubben og er en af årsagerne til, at medlemstallet er steget fra 35 til 120.

Årets forening blev Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund, der har lavet et meget stort arbejde for at få flere unge medlemmer og bremse en ellers snarlig foreningsdød. Og Årets fund blev Tobias Bjørnsteen fra Svømmeklubben Syd for hans bedrift med at blive dansk mester i 400 meter fri svømning i årgang 2005. Han vandt i tiden 4:19:82.

Guldborgsund Idrætsråd uddelte prisen som årets "Ungdomspokal" til Amalie Svensson fra Stubbekøbing Badminton, imens årets banegruppe pris for Årets fodboldanlæg gik til Toreby Grænge Boldklub.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

Bordene i teatersalen var fyldt med medlemmer, trænere og atleter fra de mange foreninger. Festen varede fra klokken 18.00-22.35. Foto: Jan Knudsen
Det lokale band Vela, der vandt Musikprisen 2019, optrådte først på aftenen og startede dermed festen. Foto: Jan Knudsen
Martin Lohse (G) var aftenens vært og blev lidt slukøret over at høre, at han ikke skulle bokse. Foto: Jan Knudsen
De store medaljehøstere i år var fra Brydeklubben Thor. Foto: Jan Knudsen
Camilla, Louise og Sonny fra NFH Handicap deltog i Special Olympic Summer Games i Abu Dhabi for henholdsvis det danske kvinde- og herrelandshold. Foto: Jan Knudsen
Publikum gispede, da to atleter fra Toreby Sports Acro viste en øvelse fra repertoiret. Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen