PROFESSIONEL SEJLER: RUTEN HER ER GOD OG FYLDT MED UDFORDRINGER
30 både deltager i Guldborgsund Baltic Race i år. Bådene, der skal ud på den længste og næstlængste rute blev sendt af sted torsdag. De resterende, der tager den korte rute, sejler fredag klokken 17.00. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Guldborgsund Baltic Race er skudt i gang med de første deltagere. Andet hold sendes af sted fredag eftermiddag til endnu en dag med folkefest.
NYKØBING: De første deltagere ved årets Guldborgsund Baltic Race blev torsdag eftermiddag sendt på et eventyr, der skal føre en stor del af dem hele vejen rundt om Lolland og Falster.
Søndenvinden sendte dem fint af sted, imens de senere på ruten sandsynligvis ville få brug for at krydse på vandet.
Den befinder sig i en container på dækket af en færge i Tunesien og er på vej mod Genova. Jeg tør snart ikke gætte mere på, hvornår den ankommer.
Jan B. Hansen, professionel sejler om sin nye båd
Inden afgang mødte vi Jan B. Hansen, én af de deltagere, der rent faktisk kan leve af at sejle, foran grillen. Han har de tidligere år deltaget med båden "Beast" men den er solgt, og egentlig havde han forventet at deltage i sin spritnye kapsejladsmaskine, P30.
- Men den befinder sig i en container på dækket af en færge i Tunesien og er på vej mod Genova. Jeg tør snart ikke gætte mere på, hvornår den ankommer, siger han.
Havde han vidst, at den ikke ville nå at ankomme inden kapsejladssæsonen, havde han købt en anden.
Annonce
Jan B. Hansen og Claus Cato Mogensen sejler af sted i Emily. De håber at være hjemme senest lørdag formiddag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
I stedet sejler han og vennen Claus Cato Mogensen i "Emily", der nu også kan sejle godt og hurtigt og er bygget til kapsejladser.
Jan B. Hansen har besøgt Guldborgsund til kapsejlads i en del år efterhånden.
- Det er super hyggeligt, og der er en dejlig længde på banen. Der er gode rammer, og så vil jeg gerne være med til at støtte op om kapsejladsen. Der er nogle gode udfordringer på ruten med mærker, man skal omkring ved blandt andet Stubbekøbing, siger han og tilføjer, at det er lidt samme situation med Fyn Rundt, som han har deltaget i mere end 60 gange.
Der er altid nye udfordringer.
Der var mødt godt med tilskuere op til startskuddet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Vinden kom fra en fin sydlig retning og skød bådene af sted nordpå. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Ole K. Larsen, formand for landdistrikter, kultur og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune tog sig af startskuddet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er tre ruter på henholdsvis 86, 155 og 225 sømil. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Størstedelen af deltagerne er lokale fra Lolland og Falster, men der er også enkelte fra Tyskland og Langå. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er gode muligheder for at vinke til sejlerne, når de sejler igennem det smalle startpunkt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Sejlerne forventes at vende retur lørdag morgen og formiddag. Er de rigtig hurtige, kan de første måske nå at vende hjem allerede fredag aften. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fredag fra klokken 14 kan man igen komme forbi Sejlforeningen Vikingen og købe pølser, brød og øl og sodavand, høre koncert om aftenen og klatre eller kigge på supboards. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt