PROJEKTEJER NEDDROSLER PLANER OM STORE SOMMERHUSE
iden arbejdet med en ny lokalplan med større huse blev sat i gang i begyndelsen af februar 2021, har der hersket bekymring for, hvad politikerne ville tillade. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
På et møde i teknik, klima og miljøudvalget i dag tages der stilling til, at investoren ønsker sig en mere traditionel udstykning fremfor plads til større huse.
GEDESBY: Medlemmerne af Gedesby Østre Strand Grundejerforening (GØSG) har lige fået et nyt foreningsflag. Da de læste dagsorden til dagens møde i Guldborgsund Kommunes teknik, klima og miljøudvalg, fik de grund til at hejse det. Meget tyder nemlig på, at lokalplan 208 alligevel ikke bliver til noget.
Det var meningen, at den nye lokalplan skulle gøre plads til 10 sommerhuse af 150 kvadratmeter i op til 7 meters højde. Ifølge direktionens indstilling til udvalget, er det dog ikke længere investorens ønske at bygge husene.
"Med den seneste tids kraftige stigende priser på materialer er økonomien i det eksisterende projekt skrøbelig. Derfor er der et ønske fra bygherre i stedet at prioritere muligheden for at realisere en mere normal udstykning."'
I indstillingen formuleres det, at lokalplan 208 sættes på pause, og at der i stedet udarbejdes forslag til en anden lokalplan med standardhuse.
Superglade
Dermed kan naboer og bestyrelsen i GØSG formentligt sænke skuldrene. Siden arbejdet med en ny lokalplan med større huse blev sat i gang i begyndelsen af februar 2021, har der hersket bekymring for, hvad politikerne ville tillade.
Ikke fordi de er imod byggeri i området, hvor den tidligere feriekoloni mest står og forfalder. Men fordi de helst så, at husene ikke blev bygget så store. Med 300 underskrifter imod projektet og 44 afgivne høringssvar i høringsperioden har der ikke hersket tvivl om den holdning. Det er derfor også en glad Vivian Jensen, formand for GØSG, Folketidende fanger til en kommentar:
- Vi krydser fingre for, at udvalget lytter til investor og borgere i sagen. Vi har allerede fået flere positive tilkendegivelser. Folk er superglade. Det er helt klart det bedste, der kan ske i forhold til at bevare vores unikke område.
Det er helt klart det bedste, der kan ske i forhold til at bevare vores unikke område.
Vivian Jensen, formand for bestyrelsen i GØSG
Helt enig i det er Marianne Graakjær, der har startet en facebookgruppe, for at samle området om at få planerne stoppet. Hun er også blandt de naboer, som ville have fået husene som naboer.
- Nu skal det lige gennemføres, men det er helt fantastisk. Så håber jeg bare, at det kan gå lidt hurtigere med en ny lokalplan, siger hun
På vagt
I indstillingen fra direktionen står også:
"Som der foreslås i høringssvarene kan der som alternativ til det nuværende forslag, udarbejdes lokalplanforslag til sommerhuse der bygger på bygningsreglementets standard regler og de eksisterende sommerhuse i området. Det vil sige grunde fra omkring 1000 kvadratmeter, bygningshøjde på omkring 5 meter og en bebyggelsesprocent på maksimalt 15 procent. En ændret lokalplan vil skulle udsendes i 4 ugers fornyet høring. Et sådan lokalplanforslag vil i højere grad lægge sig op af den nuværende byggestil og omfang i området"
Selvom meget kunne tyde på, at man fra politisk side agter at lytte til borgernes ønske i området, ser bestyrelsen det sådan, at området har vundet 1. halvleg, mens 2. halvleg handler om en eventuel kommende lokalplan i området.
-Det havde været lettere med en samlet lokalplan for hele området, men nu må vi vente og se, hvad man kommer frem til. Vi vil naturligvis være på vagt overfor løse formuleringer, hvor grundenes størrelse kan variere meget, siger Vivian Jensen.
Det havde været lettere med en samlet lokalplan for hele området, men nu må vi vente og se, hvad man kommer frem til. Vi vil naturligvis være på vagt overfor løse formuleringer.
Vivian Jensen, formand for bestyrelsen i GØSG
Havde du troet, I ville blive lyttet til?
- Jeg havde hele tiden håbet, at der var noget fornuft et sted, også fordi vi fik et nyt byråd, siger formanden for bestyrelsen og griber muligheden for at rose forvaltningen for et godt samarbejde med et godt borgermøde.
Hvis Vivian Jensen skal pege på noget, hun ville ønske, man havde gjort anderledes, kan hun nævne ét.
- At man havde taget ansvar for at bevare området fra begyndelsen.
Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra investoren, men det lykkedes ikke før deadline. Mødet i teknik, klima og miljøudvalget finder sted tirsdag eftermiddag.
Læs også artiklen "Politisk mod og flere krav blev efterlyst"
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt