Tre til fire skoleskift med nye skolekammerater og nye lærere og helt op til 27 elever i 7. klasserne på Sakskøbing Skole får nu skolebestyrelsen til at protestere til Guldborgsund Kommunes børne- og skoleudvalg.
Udvalget vil spare penge ved at der på alle skoler skal dannes større klasser, hvor der er elever til det. Udgangspunktet er, at der må være helt op til 27 elever i klasserne, inden man deler klassen i to eller flere. På Sakskøbing Skole får det for alvor konsekvenser for de kommende 7. klasser. Her bliver der fire nye klasser med 27, 27, 27 og 26 i hver klasse, dannet af de nuværende fem stamklasser.
For skolens kommende 8. klasser betyder det, at de elever, som netop har brugt det seneste skoleår på at blive rystet sammen, at eleverne skal turen igennem igen, fordi fire klasser skal smelte sammen til tre.
Mange af eleverne kommer fra de nu tre nedlagte skoler i Våbensted, Rørbæk og Radsted, som blev til Ellekildeskolen, der ligesom elever fra Guldborgland Skole ryger til Sakskøbing Skole efter 6. klasse.
Det får nu skolebestyrelsen til at protestere.
- Det er ikke med baggrund i det faglige eller sociale, man lægger klasser sammen, siger formanden for skolebestyrelsen Hanne Mette Strøm, som på vegne af bestyrelsen har protesteret skriftligt til fagudvalget.
- Kommunen har en fin skolepolitik, men papir er jo taknemmeligt. Vi er da bekymrede for, hvad der sker med elevernes faglige og sociale liv, fordi der skal bruges så meget tid på at få klasserne rystet sammen. Det tager tid at skabe en ny kultur. Og vi synes godt, man kunne tage hensyn til den særlige struktur, vi har i Sakskøbing, siger Hanne Mette Strøm.
Katja Drejer
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker