Pylonfod sænkes ned i Storstrømmen onsdag
Ifølge planen skal den store pylonfod sænkes ned på bunden af Storstrømmen i løbet af i morgen, onsdag, oplyser Vejdirektoratet. Man tager dog forbehold for vind og vejr. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ny stor opgave ved brobyggeriet venter i denne uge.
STORSTRØMMEN Næste etape i byggeriet af den nye Storstrømsbro finder sted i denne uge.
Det sker, når den store pylonfod med en vægt af cirka 12.000 tons skal placeres på sin plads i Storstrømmen.
Planen er, at denne operation finder sted i disse dage, og at foden sænkes ned i morgen, onsdag.
- Men vi tager naturligvis højde for vind og vejr, siger Brian Christensen, der er kommunikationskonsulent hos bygherren Vejdirektoratet, til Folketidende.
Trækkes af slæbebåde
Torsdag i sidste uge blev den kæmpemæssige fod kørt på plads på en stor pram, der lå i havnen på Masnedø.
Herfra trækkes den med slæbebåde ud i Storstrømmen mellem Masnedø og Nordfalster.
På dette sted skal prammen "sænke sig selv" ved at fylde vand i ballasttankene.
Når prammen så er sænket og står på 21 meters dybde, så flyder fundamentet og kan trækkes væk fra prammen.
Derefter trækker slæbebåde fundamentet på plads. Her fastgøres det til fire ankerblokke på bunden.
Og endelig fyldes der vand i ballasttanke i fundamentet, som sænkes ned på sin plads på havbunden.
Fire meter er synlige
Når operationen er overstået, kan man kun se de fire øverste meter af den røde stålkonstruktion, som i dag kan ses sammen med pylonens beton.
- Resten af den røde stålkonstruktion vil være under vand, oplyser Vejdirektoratet.
Stålkonstruktionerne skal bære den platform, hvor brobyggerne skal arbejde på resten af den 100 meter høje pylon.
Konstruktionerne fjernes først, når broen er færdig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned