RÅBTE EFTER BETJENTE OG VILLE IKKE FORLADE LEJLIGHED
Politiet måtte rykke ud til en lejlighed i Nykøbing lørdag tidlig aften. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
En beruset kvinde var lørdag alt andet end samarbejdsvillig.
En tidlig lørdag aften forventer man måske ikke ligefrem, at ens lejlighed bliver "indtaget" af en uvelkommen gæst.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete lørdag klokken 17.16 i en lejlighed i Nykøbing. For her dukkede en - ifølge politiet - temmelig beruset 58-årig kvinde op i en lejlighed i byen. Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
Beboeren på stedet kunne ikke selv få den ældre kvinde ud, og derfor blev politiet tilkaldt. Patruljen fik hende ud af lejligheden og bad hende om at gå hjem, men hun var alt andet end samarbejdsvillig.
Ifølge rapporten råbte hun grimme ting efter politibetjentene og forsøgte at gå ud foran bilerne på stedet. Politiet så derfor ingen anden udvej end at anholde hende og sigte hende efter ordensbekendtgørelsen.
Hun blev taget med til detentionen i Næstved, hvor hun tilbragte nogle timer. Det fremgår ikke af historien, hvad promillen lød på. Den har nok ikke været helt lav ...
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker