Radio SydhavsØerne har brugt sommeren til at tilrettelægge to helt nye programmer, hvilket giver to meget store forandringer i sendefladen.
Søren Hansen forlader efter mere end 10 år morgenfladen, mens radiochef Kim Nielsen bliver fast morgenvært.
Samtidig får Søren Hansen følgeskab af sin gamle medvært fra OpHoldet Maria Jensen.
Der er premiere på de to nye programmer 16. august, hvor Basecamp med Carsten Adsersen også vender tilbage om eftermiddagen.
Det nye morgenprogram får titlen Morgensamling, og umiddelbart kan det ligne en lang arbejdsdag for Kim Nielsen, der samtidig er radiochef på 12. år. Men med forfremmelsen af Anders Brønholt til programchef, skulle der være tid til, at Kim kan få styret sin trang til også at lave verdens bedste morgenprogram.
Det vil forsøge at skabe hygge ved morgenbordet ved at inddrage så mange gæster, lyttere og radiomedarbejdere som muligt i dagens første program og tilføje faste indslag som bl.a. Hvad er der sket (siden i går), Sådan er mænd, Kaffesnak, Nej, det er ikke rigtigt.
Derudover kommer der en ny quiz, kaldet By, Land Plante - opkaldt efter de tre første ting, man skal kunne nævne. Her skal man kæmpe mod en brødrister, der vil fungere som en slags stopur.
Hver dag fra klokken 10 vil man kunne høre programmet Blå Stue, og her får det gamle makkerpar fra morgenradioen Maria og Søren mulighed for at lave radio sammen igen.
Blå Stue bliver langt mere impulsivt og overraskende, end OpHoldet var.
Hvorvidt det bliver fingermaling, papmache, leg med ler eller historie for de voksne, der er tale om, må man vente med at høre. Dog vil der være nogle faste rutiner som f.eks. Hver-anden-dags-quizzen, Frokost-tips, Ting, der undrer i hverdagen og meget andet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker