Rally blev forkortet af efterlysning
En efterlysning fra politiet betød, at lørdagens rally blev forkortet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NØRRE ØRSLEV: En efterlysning fra politiet betød, at motorløbet Au2parts Sydhavsrally 2022 lørdag måtte forkortes.
Først på eftermiddagen fik arrangørerne i Nykøbing F. MotorSport at vide, at politiet efterlyste en bortgået mand midt på Falster.
- Vi kunne ikke vide, om manden kunne bevæge sig ind i området ved Egebjerg, hvor en af prøverne skulle køres. Derfor aflyste vi prøven ved Egebjerg og også prøven ved Virket, fortæller løbsleder John Larsen til Folketidende.
På det tidspunkt var politiet også blevet underrettet og havde efterlyst manden via Twitter.
Man nåede dog ikke at sætte en større eftersøgning i gang. Omkring klokken 16 blev politiet kontaktet af en borger, der fortalte, at vedkommende havde fundet den bortgåede mand.
Manden, der er 83, var om formiddagen gået fra sit hjem i Nørre Ørslev og til skoven Bjøruphave, der ligger ved Grønsundsvej. Det var her, at han blev fundet.
Den 83-årige, der var i god behold, blev derefter bragt tilbage til sit hjem.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde