Rektor for Sosu-skolen, Jeppe Poulsen, ser på, imens en gæst afprøver en såkaldt ældredragt. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sosu-skolen er forberedt på, at af elevtallet eventuelt skal hæves på grund af mangel på personale.
Maria Juel GlasiusMariaJuel Glasius
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING En ung mand griner overrasket, da han med bøjet nakke og et noget svagere syn end ellers tager et glas op til munden og forsøger at drikke af det.
Hvad Han ikke kan se er, at han holder glasset 30 centimeter over mundhøjde. Det er ikke til at vide, hvis man ikke til daglig lever med stive led, et aldersramt syn og krum ryg. Derfor er dragten en fast del af undervisningen på Sosu-skolen i Nykøbing.
Ældredragten var blot en af de ting, der blev vist frem torsdag aften under Sosu-skolens Åbent Hus.
Arrangementet faldt på den samme dag, som KL annoncerede, at man om fem år på landsplan vil mangle 15.000 social- og sundhedsansatte.
- Det er godt med fokus på udfordringen, for vi kan ikke klare det alene. Nu kan skoler, regioner og kommuner arbejde sammen om at finde en løsning, siger rektor Jeppe Poulsen.
Annonce
Han er forberedt på, at der fra 2020 kan blive en forventning om, at skolerne skal øge optaget af elever. Men selv hvis man gør det og også inddrager frivillige, som nogle kommuner taler om, mener han, at det kan blive svært at nå op på det nødvendige niveau.
I mellemtiden gør skolen, hvad den kan, for at komme i kontakt med nye elever. Man har annoncer og bruger også sociale medier til at reklamere for sig selv. Men det mest effektive er at lade eleverne selv sprede rygtet om, hvad uddannelsen kan, siger han.
- Vi har rigtig mange elever, der er kommet ind, fordi de kender nogle, der var glade for at gå her, siger Jeppe Poulsen.
Til åbent hus på Sosu-skolen kunne man blandt andet prøve, hvordan det føles at stikke en patient med en nål. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Gode hjælpemidler
Imens den unge mand i ældredragten kæmpede med at danse til lidt musik, afprøvede hans ven et par virtual reality-briller. Denne dag kunne man komme med ind i hjemmet hos en person, der ikke ville forlade sin seng og havde brug for psykiatrisk hjælp.
- Det kan være svært at invitere 30 elever med ind på en psykiatrisk klinik, så brillerne kan hjælpe til at forstå, hvad man kan møde hjemme hos borgerne, forklarer Jeppe Poulsen.
I det hele taget blev der fremvist et bredt udvalg af hjælpemidler. Nogle var digitale, som for eksempel en spiserobot, der kan føre en ske fra en tallerken og op til munden på en person.
Andre var helt analoge, som bamser, der alene havde den funktion at give tryghed til for eksempel demente. Hjælpemidler er ikke en fjende, siger Jeppe Poulsen. De er skabt til borgere, der behøver det, samtidig med at de kan aflaste sundhedspersonalet en smule.
- Men det skal aldrig blive en erstatning, understreger han.
Inde i et sanserum viser to studerende, hvordan man kan hjælpe urolige borgere med at finde tryghed i en sækkestol, der med fire tunge flapper kan omfavne personen i stolen.
Annonce
Hvis en ældre person er genert og bange for at tale, kan man stille vedkommende bag en lyskæde med flere rækker af dioder, som hænger ned fra loftet.
Når man står der, fokuserer man kun på lyset og glemmer, at man taler med nogen.
Kan være sig selv
Den ene, Frederik Burmeister, forklarer, at jobbet som social- og sundhedsansat primært handler om at hjælpe mennesker til at klare deres dagligdag i en så bred forstand som muligt.
Det kan være relativt simple redskaber som en tung bamse, en lyskæde eller saftevand tilsat fortykningsmiddel, der kan gøre en afgørende forskel.
Og så støttes eleverne i, hvordan de som individer kan gøre en forskel for andre, siger han.
- Det her er et job, hvor man virkelig kan bruge sig selv og sin personlighed.
Læs også artiklen "stor mangel på sosu`er i fredagens Folketidende.
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt