Mandag sidst på eftermiddagen var en litauisk vognmand på vej sydpå af Sydmotorvejen med blandt andet en rendegraver på ladet. Men han havde fejlbedømt højden på armen på rendegraveren, som ramte en bro på motorvejen. Broen er den, som fører Nykøbingvej over motorvejen lige uden for Sakskøbing. Ved sammenstødet med broen blev armen revet af rendegraveren.
Toreby Bjærgning blev kaldt ud for at hjælpe med at få samlet den afrevne del op.
Ghita Hansen fra Toreby Bjærgning, fortæller, at motorvejen kortvarrigt var afspærret i sydgående retning i forbindelse med arbejdet.
Hos Vejdirektoratetaet oplyser pressevagten, at man har været ude og lappe et hul i asfalten, som opstod, da armen fra rendegraveren ramte vejen. Ligesom broen er blevet undersøgt. Her kunne det konstateres, at der kun var tale om kosmetiske skader, da en del forskalling var revet af under broen.
Heldigvis kom ingen mennesker til skade ved uheldet.
Annonce
Lastbilen kørte efter uheldet til Toreby Bjærgnings plads ved Toreby, hvor mandskab fra bjærgningsselskabet vil hjælpe med fastgørelse af den nu skadede rendegraver, inden lastbilen tirsdag forsætter mod Litauen.
Politiet var også til stede efter uheldet. Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde