De unge mennesker på forreste parket kunne forvente en henstilling fra vagten om at sætte sig ned. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Travbanens gæster skal blandt andet sidde ned under løbene
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING - Et lille offer i forhold til, hvis der ikke er gæster.
Sådan lyder karakteristikken fra direktør på Nykøbing F. Travbane, Dennis Stenbæk, af restriktionerne, der er på løbsdage for tiden. Også her har coronapandemien gjort, at tingene er anderledes, end de plejer. Det fremgår også af løbsprogrammet.
- Det er et siddende arrangement, hvorfor man i hovedsagen skal være siddende som tilskuer, står der blandt andet heri.
Og det er gæsterne i det store hele gode til at tage til sig, fortæller direktøren.
- Det her er ikke det eneste sted, der er den slags regler, så det kommer ikke bag på folk. Enkelte har sagt, at de har stået op til løb i 35-45 år, og det er der ikke nogen, der laver om, men det er der så, fortæller han inden torsdagens trav og fortsætter:
Annonce
- Vi har en vagt i døren og en, der går rundt og giver folk, der står op, en venlig henstilling om at sidde ned, og vi har ikke måttet smide nogen ud på grund af det.
Gæsterne var gode til at overholde de midlertidige regler på travbanen. En enkelt gæst måtte dog smides ud ved et udsolgt løb tidligere, da hun forsøgte at tiltvinge sig adgang. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Håndterer det rigtig fint
Torsdag har enkelte svært ved at holde sig i ro, når begejstringen og spændingen over løbet tager dem.
Enkelte af de yngste gæster hopper rundt, når deres hest vinder, mens blandt andre Karen og Patrick Shearn holder sig på en bænk. Parret fra Rødby er afsted for første gang og sidder med god afstand til de næste på bænken.
- Så vi er ikke nervøse for at komme her, siger hun.
Stamgæsten Ole, der ikke ønsker sit efternavn i avisen, har ændret vanerne fra at stå op til at sidde på en høj barstol under løbet. Og han roser ændringerne.
- Det er helt okay at sidde ned, og coronaen bliver håndteret helt rigtigt her, siger han.
Det er syvende løbsdag, medtalt en amatørdag, hvor der ikke var spil, travbanen byder indenfor til efter nedlukningen af landet.
Loftet hedder 500 folk omkring banen, hvilket inkluderer staldfolk og alle andre omkring løbet. Det kostede blandt andet ved Mindeløbet for et par uger siden, der plejer at kunne trække op til 2.000 gæster.
Dennis Stenbæk håber derfor, der snart bliver løftet yderligere for forsamlingsforbuddet, også af hensyn til amatørerne, der kun må samles 100 og derfor ikke er med på ordinære løbsdage for tiden.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?