Restauranter: Kom trygt til julefrokost her hos os
Kim Nielsen hos Marielyst Bowling står inde for coronasikkerheden ved julefrokosterne. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Coronasmitten stiger, og julefrokoster aflyses. Lokale restauranter forsikrer, at de har styr på sikkerheden.
MARIELYST Med coronapas, sprit, afstand og omtanke er det stadig muligt at holde en god og sikker julefrokost. Sådan lyder meldingen fra flere restauranter i Marielyst.
Mens smittetallene stiger, gør de sig umage for at sikre deres gæster og undgå aflysninger. Hos Larsens Plads er ingen af de tidligere coronarestriktioner afviklet.
- Vi er heldige at have store og mange lokaler, så man kan sidde for sig selv, hvis man har lyst. Vi har også mange, der sidder udenfor, hvor vi fyrer op for varme og markiser. De kan trygt komme her, siger Amalie Trane Beck.
På Hotel Nørrevang har driftchef Rasmus Lauritsen kun booket private juleselskaber, hvor gæsterne har deres eget lokale. Et selskab med primært ældre får foruden sprit også plastikhandsker ved buffeten.
- Vi følger alle retningslinjer og mener, at det er trygt. Alle er jo lidt nervøse for udviklingen i øjeblikket. Vi vil være meget kede af, hvis vores branche lukkes ned igen.
Hos Marielyst Bowling er Kim Nielsen og resten af personalet alle vaccinerede, og der skal også her vises coronapas i døren til både bowlinghallen og restauranten, selvom det ikke er et krav på banerne, fordi der ikke serveres alkohol.
- Vi kan godt lide, at vi ikke gør forskel på vores gæster. Coronapas er en god regel, der er nem at håndtere for os, fortæller Kim Nielsen, der har skrevet til alle sine julefrokostgæster for at forsikre dem om, at de trygt kan komme.
- Vi har skåret ned fra 200 til maksimalt 100 i restauranten og fra seks til fem spillere på banerne, så der er siddepladser til alle.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker