Restauratører ærgrer sig over revy-aflysning
Café Ritz på torvet har mange revygæster forbi om sommeren, men de gæster må stedet undvære i år. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Op til 70 procent af lokale spisesteders gæster er revygængere.
NYKØBING Aflysningen af årets Nykøbing F. Revy kommer blandt andet til at kunne mærkes i byens restauranter.
Herunder på torvet, hvor Sadie Christiansen er medejer af Café Ritz og ærgrer sig over aflysningen.
- Nøj, hvor er det ærgerligt, for den betyder rigtig meget for byen og dens restauranter, siger hun.
Ritz ligger blot 47 meter fra teatret, hvor revyen normalt finder sted, og cafeen byder blandt andet på en revymenu, som mange besøgende bestiller.
Den laves til en sommermenu i stedet, og selv om Sadie Christiansen er træt af revyaflysningen, er den ikke afgørende for cafeen.
- Det er ikke revygæsterne, der gør, om vi overlever eller ej. De er et dejligt økonomisk supplement, men vi har også mange gæster fra Marielyst, siger hun.
Må tænke kreativt
Flere andre af byens steder har som Café Ritz en revymenu. Blandt andet Restaurant Liva i Frisegade. Her får aflysningen af årets revy betydning, fortæller indehaver Frank Mørn.
- Det er måske 70 procent af vores gæster om sommeren, der er revygæster, siger han og tilføjer, at man på restauranten i fire uger har ventet på afklaringen i forhold til årets revy:
- Men eftersom restauranterne ikke har måttet åbne endnu, så ville det nok gå sådan.
Frank Møen mener, aflysningen kommer til at ramme mange. Han har i 15 år drevet forskellige restaurationer i byen og på den måde lært revyens betydning at kende.
Aflysningen gør, at der i år må tænkes i andre baner, og det er man allerede i fuld gang med.
- På grund af coronavirussen har vi som noget nyt takeaway, og det fortsætter vi med sommeren over. Vi kommer også til at få mindre hold på besøg, når virksomheder aflyser bestillinger, de skulle have haft i forbindelse med revyen, så vi må tænke kreativt, slutter han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde