Revydirektør Flemming Krøll er ikke i tvivl om, hvordan en midtvejsfest skal holdes.
- Der skal ikke være en personalerevy som på Bakken. Jeg synes, at personalet skal holde fri. Man skal ikke rende rundt og underholde hinanden sådan en dag. Folk skal bare slappe af og have det sjovt, lyder det fra revydirektøreren en halv time før stort set alle, der er involveret i revyen-folkene skal i gang med en omgang bowling på Marielyst.
Han og hans familie ankommer som nogle af de første, og da klokken nærmer sig starttidspunktet, går han rundt og kigger på uret.
- Ja, så mangler vi kun skuespillerne, siger han og undrer sig højlydt over timingen, som ellers er perfekt på scenen til daglig.
Musikere har åbenbart en anden form for præcision, for kapelmester Morten Wedendahl er kommet i så godt tid, at han har tid til at fortælle, hvorfor det er så vigtigt at holde en fest, når man er kommet halvvejs gennem revysæsonen.
- Det betyder helt klart noget for sammenholdet. Det er hyggeligt, at man får hilst på hinanden allesammen. Nogle ser man jo kun en gang imellem til hverdag, forklarer Morten Wedendahl.
Susanne Lose
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet