Røveri på åben gade i Nykøbing i nat

Manden var netop kommet ud på gaden efter et besøg på værtshuset Slottet, da han blev overfaldet af to ukendte gerningsmænd og frarøvet sin pung. Under overfaldet blev den 49-årige væltet omkuld og slog hovedet ned i fortovet.

En taxachauffør observerede overfaldet og hjalp efterfølgende offeret på benene igen, der blev behandlet for overfladiske skrammer på skadestuen.

Politiet har afhørt taxachaufføren som vidne, og har også i løbet af natten truffet nogle personer der kunne være gerningsmændene, men ingen er anholdte.




En 49-årig mand blev i nat klokken cirka 01.40 overfaldet og frarøvet sin pung i Slotsgade i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret