Ruin af hus skal rives ned

En ruin af et hus, som i ni år har ligget på Skippergårdsvej ved Moseby, skal nu fjernes fra jordens overflade.

I stedet skal der opføres et helt nyt beboelseshus på stedet.

Huset på Skippergårdsvej 1 blev ødelagt af den orkan, der i december 1999 ramte Danmark. Resterne af huset blev dækket over med presenninger, og det har det været siden.

Ejendommen var i sin tid ejet af en gammel kvinde, der senere har solgt stedet videre.

Nu har den nuværende ejer besluttet, at der skal ske noget med stedet. Han er i øvrigt en gang imellem på besøg på ejendommen.

- Ejeren har fået lov til at rive det eksisterende ned og opføre et nyt beboelseshus. Der har været en høring hos de naboer, der har jord omkring ejendommen, og derefter er der givet en landzonetilladelse, oplyser Steen Kronborg fra teknisk forvaltning i Guldborgsund Kommune.




Nyt hus skal opføres på Skippergårdsvej 1.

Offentliggjort Sidst opdateret