Indsatsen på at gøre banegården i Nykøbing røgfri er endnu ikke lykkedes for DSB.
I slutningen af oktober sidste år indsatte man ellers vagter til periodisk at gå gennem banegården for få folk til at slukke for røgen. Derudover blev et kæmpebanner hængt op i ventesalen med påskriften "Røgfri zone".
Cigaretskodder på gulvet og lugten af cigaretrøg er dog i perioder stadig gennemtrængende til trods for indsatsen imod rygningen.
- Vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan, men banegården i Nykøbing er den eneste, som vi virkelig har problemer med at gøre røgfri, siger Peter W. Rasmussen, der er strækningschef for Sydbanen, og dermed har ansvaret for alle stationer fra Glumsø til Rødby.
Han fortæller dog, at man på fundet af cigaretskodder på gulvet kan se, man har reduceret rygningen totredjedele i forhold til oktober måned.
- Den sidste tredjedel vil vi dog også meget gerne af med. Vi vil prøve at ændre måden, hvorpå vagterne er på stationen. I stedet for som nu, hvor vagterne går gennem banegården for at smide rygerne ud, og så forlader stationen, så rygerne kan være tilbage fem minutter efter, vil vi i perioder prøve at lade dem blive dernede, siger Peter W. Rasmussen.
Lasse Ege Pedersen
lep@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde