Henning Jørgensen og Helle Levisen mødte Guldborgsunds borgmester Simon Hansen (S) til snakke om godt og ondt i foreningslivet i Nysted. Der var plads til det hele. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Da borgmester Simon Hansen rykkede borgmesterkontoret ud af rådhuset og til Nysted for en dag, vidste han ikke, hvad han skulle forvente sig.
GULDBORGSUND/NYSTED: Henning Jørgensen, formand for Museet Aarestrups Hus i Nysted, er sådan set tilfreds.
Det er sjældent indledningen på en spændende nyhedshistorie, hvor følelserne ofte stikker i alle retninger, og udfordringerne er på størrelse med Grønland.
Det fortæller mig, at der er noget, vi ikke får dækket i det daglige, i og med at nogle faktisk har behov for at tale med mig i enrum. Da jeg var på vej herud, forestillede jeg mig mig, at folk ville komme forbi og tale om Nysted og om, hvad der sker.
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune
For allerede i løbet af den første time lyttede borgmesteren til personlige sager, hvor mennesker har oplevet udfordringer, til forslag til forbedringer på specifikke områder og fra foreninger, der egentlig blot ville hilse på og fortælle, hvordan det går - og hvorfor de vel at mærke fortsat bør få kommunal støtte.
En del af dem ønskede en enesamtale med ham i et lukket rum, og det kom bag på ham, at der var et stort behov for netop dem.
Annonce
- Det fortæller mig, at der er noget, vi ikke får dækket i det daglige, i og med at nogle faktisk har behov for at tale med mig i enrum. Da jeg var på vej herud, forestillede jeg mig mig, at folk ville komme forbi og tale om Nysted og om, hvad der sker, forklarede han i en lille pause imellem besøgene.
Kommer hjem med noget positivt
Henrik Juul, formand for biograf-teatret, vidste heller ikke, hvad han skulle forvente sig af opbakningen fra lokalsamfundet. Og om det ville tage form som et borgermøde. I så fald var han klar til at åbne for den store biografsal.
Jeg synes, at han er kommet rigtig godt fra start. Han er jo ikke så gammel.
Helle Levisen, frivillig
- Vi skal da også lige ind og tale med ham, når der ikke er andre på listen, tilføjer han og skimter listen over navne.
Han mener, at det er en god idé at få borgmesteren ud i kommunen. Og der nikkes fra de øvrige hoveder i indgangspartiet.
- Jeg synes, at han er kommet rigtig godt fra start. Han er jo ikke så gammel. Men når han kommer ud, får man mulighed for at fortælle ham, hvad der sker. På den måde kommer han også hjem med noget positivt, forklarer Helle Levisen, der er involveret i en del forskellige foreninger i Nysted.
Forening får opbakning
Tidligere på onsdagen besøgte borgmesteren den udkørende hjemmepleje, hvor han kom med på plejebesøg og talte med medarbejdere og ældre om deres hverdag.
Jeg tror, at mange mennesker har lyst til at tale med deres lokale politikere en gang i mellem.
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune
Siden indrettede han et midlertidigt kontor i biograf-teatret, hvor han ikke kunne sagsbehandle, men hvor han kunne lytte og tale om ideer, udfordringer og politik. Og det tog mange altså til sig.
Henning Jørgensen er fyldt de 80 år og håber at se flere frivillige i Aarestups Hus Museet i Nysted. Men det kan kommunen ikke hjælpe det store med. I stedet bidrager Guldborgsund Kommune til elregningen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Jeg tror, at mange mennesker har lyst til at tale med deres lokale politikere en gang i mellem. Det kan være, at de har lyst til at dele en god, lokal historie, eller måske er der noget, der går dem på, som de gerne vil vende med os ansigt til ansigt.
Annonce
Henning Jørgensen, formand for Aarestrups Hus Museet, oplever, at kommunen bakker op. For nylig fik foreningen hævet det årlige tilskud efter at have fået det samme meget lave beløb i 20 år i træk.
- I har virkelig været flinke ved os. Især i kulturudvalget. Fra nogle kommuner ved vi, at det kan være meget svært. Men det er virkelig en fornøjelse at arbejde sammen med udvalget, siger han.
Næste gang, borgmester Simon Hansen rykker kontoret ud af rådhuset, bliver tirsdag 25. oktober, hvor han kommer til Sakskøbing.