SÅ ER DER UDSOLGT: 10.000 ER KLAR TIL ROYAL RUN I NYKØBING
Fra sidste års Royal Run i Næstved. Arkivfoto: René Kongsgaard
.
Alle startnumre til det store motionsløb med royalt islæt er nu solgt.
Der bliver fuldt hus, når motionsløbet Royal Run med deltagelse af kronprinsesse Mary bliver skudt i gang i Nykøbing anden pinsedag, 29. maj.
Sent mandag eftermiddag kunne Guldborgsund Kommune meddele på Facebook, at løbet er udsolgt.
Allerede mandag morgen kunne Royal Runs pressekontaktperson Suzanne Meyer fortælle til Folketidende, at one mile-distancen og 5 kilometer-distancen var udsolgt, og at der kun var 28 ledige startnumre tilbage på 10 kilometer-distancen.
De 28 blev altså solgt i løbet af dagen, og dermed er der nu udsolgt. Det er dog ikke sikkert, at alt håb er ude, hvis man ikke nåede at sikre sig en plads. Suzanne Meyer fortæller til Folketidende, at man har oprettet en venteliste på Royal Runs hjemmeside, som man kan skrive sig på.
Arrangørerne vil også kigge på, om det er muligt at udvide kapaciteten en smule. Eksempelvis udvidede man kapaciteten ved sidste års Royal Run i Næstved fra 10.000 til 12.000 deltagere.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub