Så er det tid til togbusser igen
I de næste uger kører der ikke tog mellem Nykøbing og Orehoved i aften- og nattetimerne fra fredag til søndag på grund af sporarbejde. Passagererne skal i stedet med togbus på strækningen. Foto: Claus Hansen/arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Adskillige aftener fra nu og frem til starten af februar kører der ingen tog mellem Nykøbing og Orehoved.
FALSTER At DSB indsætter togbusser på Sydbanen til og fra Nykøbing er efterhånden ikke noget særsyn. Det er sket flere gange i løbet af det sidste års tid, og nu sker det igen flere gange om ugen i aften- og nattetimerne.
Det skyldes, at Banedanmark fortsætter arbejdet med at elektrificere strækningen.
Arbejdet begyndte søndag aften og fortsætter i denne uge frem til og med torsdag aften og natten til fredag. Derefter holdes der pause fredag og lørdag, inden man atter kører på fra søndag til torsdag i næste uge, og det samme er tilfældet i ugen efter.
Mellem jul og nytår er der ikke noget sporarbejde, så der kører togene som normalt, men fra og med søndag 5. januar genoptages arbejdet i de følgende fem uger fra søndag til og med torsdag. Det hele skulle dermed efter planen være overstået fredag 7. februar.
Togbusserne holder ved stationerne i Orehoved, Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing. Passagerer på de berørte afgange skal være forberedte på længere rejsetid. Vil man være helt ajour om konkrete afgange, kan man klikke ind på rejseplanen.dk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker