Stig Møller, som alle fra 1960'erne husker, spillede fredag på Kun For Forrykte Festivallen i Stubbekøbing sammen med Steppeulvene. Foto: Kun For Forrykte FestivalKun For Forrykte Festival
Flere hundrede mennesker var klar, da festival åbnede fredag i Anlægget i Stubbekøbing.
STUBBEKØBING: Så er den tredje udgave af Kun For Forrykte Festival godt i gang.
Klokken 12 fredag åbnede lågerne til pladsen i Anlægget i Stubbekøbing, hvor folk med hang til musik fra cirka 1970 kan hænge ud i et par dage.
Flere hundrede mennesker var hurtigt på plads på pladsen, hvor der var stillet borde og bænke op.
Mange kom også med deres egne campingstole, hvor de kunne sidde med kolde fadøl og lytte til musikken i solskinnet, mens Anlæggets springvand sprang.
Rainbow og rock
Annonce
Først på den lille scene var en trio, som spillede melodisk musik. Blandt numrene var "Rainbows", som en del slikkede sol og klappede til. Men derefter kom der meget mere strøm på, da første band gik op på den store scene på plænen ud mod Grønsund.
- Det er Sky High, og det er blues-rock i verdensklasse. Det er the real deal, råbte festarrangør Frederik Schnoor ud til publikum.
Og så fik den fuld spade, da det svenske band indledte med Jimi Hendrix-klassikeren "Hey Jude". Det blev fulgt op endnu mere tung rock i ZZ Top-stilen, og det trak mange af tilskuerne helt op til scenen, hvor nogen endda stod og headbangede.
Flere hundrede festivalgæster var på plads fredag eftermiddag, og de havde en god eftermiddag. Foto: Kun For Forrykte FestivalPrivat
Lidt senere på eftermiddagen fulgte Stig Møller og Steppeulvene, som alle deltagerne huskede fra dengang.
Unge fra 1960'erne
Der blev hentet masser af fadøl i plastikkrus fra boderne, hvor man også kunne købe burgere, asiatisk mad samt kaffe og kage. Man kunne også købe cd-er, gammeldags vinyler, smykker og drømmefangere.
Kun For Forrykte Festivalen er blevet kaldt en festival for hipier, og det er der noget om.
Der var "love is the air" og fed stemning på den tredje festival for forrykte. Foto: Kun For Forrykte Festival.Kun For Forrykte Festival
Mange af deltagerne må have været unge i 1960'erne, og der var masser af langt hår og skæg, hatte og shorts, men også nyt outdoortøj.
Folk slapper virkelig af
Frederik Schnoor, festivalarrangør
God stemning
Festivalarrangør Frederik Schnoor fra DeLuxe Music var fint tilfreds med starten på festivalen.
Annonce
- Her er en fremragende stemning. Folk, både gæster og frivillige, slapper virkelig af, siger han til Folketidende.
Festivalen varede til midnat og fortsætter i dag, og ifølge Frederik Schnoor er der stadig billetter til salg ved indgangen.
- Nogle har måske hørt musikken og har lyst til at komme forbi. Det skal de bare gøre, siger Frederik Schnoor.
Forrykte Festival i dag
Her er programmet for lørdagens festival i Anlægget i Stubbekøbing
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole