Det Kriminalpræventive Råd giver disse råd til at beskytte sig imod tricktyveri:
* Lav faste aftaler med folk, der skal besøge Dem, fx hjemmehjælpere, håndværkere, sygeplejersker, familie og andre. Bed dem om at overholde aftalerne.
* Lad være med at lukke folk ind, De ikke kender. Spørg eventuelt efter legitimation, hvis De kommer i tvivl.
* Undgå at have for mange kontanter eller andre værdier liggende. Hvis penge og værdier opbevares hjemme, så vælg et sikkert sted - og samme sted hver gang.
* Hvis De bor alene, så lad være med at "skilte" med det. Forbogstav og efternavn på dørskiltet er nok.
* Vær opmærksom på "fremmede" i kvarteret, og snak gerne med Deres nabo, andre beboere i opgangen eller ejendomsinspektøren. Et godt forhold til Deres naboer kan give tryghed i hverdagen.
* Tal med Deres pengeinstitut om mærkning af bankbøger, og brug evt. bankboks.
* Betal Deres regninger via Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS).
* Få monteret en sikkerhedskæde eller bøjle af god kvalitet på Deres hoveddør - gerne kombineret med en dørspion.
* Få en låsesmed til at se på Deres dørlås. Det kan være, at der skal en ny og bedre i - eller en ekstra lås.
* Lås omhyggeligt, når De går hjemmefra.
* Er De hjemmefra i længere tid, så giv besked til en nabo. Bed naboen om at holde øje med Deres bolig og fjerne tegn på, at De er væk - eksempelvis fjerne reklamer og post på dørmåtten eller i postkassen.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet