Der er intet sket omkring Kommunalen, det gamle sognehus i Vålse på Falster, siden 2010.
Ingen reparationer, faktisk slet ingenting. Og huset fra 1842 står bare og forfalder.
Det fremgår af to artikler, den ene fra 2010, den anden fra 2023, som begge bringes i Årsskrift 2023 fra Lokalhistorisk Forening for Nordfalster.
Opdatering
På et møde i redaktionen talte man tidligere i år om at bringe en artikel om Kommunalen, hvor foreningen og dens arkiv boede frem til 2010.
Annonce
Artiklen var skrevet af nu afdøde Frank V. Nielsen, der bidrog flittigt til årsskrifterne, i netop 2010.
- Og så fik vi ideen til at undersøge, om der var sket noget med bygningen siden dengang, fortæller Adam Wagner, som også er historiker.
Han siger, at redaktionen ikke plejer at arbejde på den måde.
- Men nu er der tale om en særlig bygning, mener han.
Artiklen fortsætter under boksen...
Sogneforstanderskaber
Sogneforstanderskaberne blev oprettet ved anordning af 13. august 1841 og betegnede ledelsen af sognekommuner.
Ved lov af 6. juli 1867 blev disse afløst af sogneråd.
Sogneråd blev afskaffet i 1970 og erstattet af større kommuner.
Rådne vinduer
Adam Wagner, der skulle skrive opdateringen, tog derfor til Vålse for at se Kommunalen med egne øjne.
Her gik det op for ham, at bygningen, som Frank V. Nielsen havde beskrevet den 13 år tidligere, stod og forfaldt.
- Kommunalhuset vedligeholdes slet ikke, skriver Adam Wagner i sin artikel fra 2023.
Han hæfter sig ved, at særligt husets sydgavl er hærget af vind og vejr, og at det især ses på vinduerne.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet...
Så dårlige var vinduerne i Kommunalen i fjor, og det er ikke blevet bedre. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Brev til kommunen
Besøget i Vålse førte til, at Adam Wagner i maj 2023 skrev til Klima-, Teknik og Miljøudvalget i kommunen.
- Vil kommunen vedligeholde bygningen, spurgte han blandt andet.
Til det svarede udvalgsformand Annemette S. Johnsen (SF), at det er op til lokalområdet at bevare stedet.
Det er det samme, som hun i dag siger til Folketidende.
Forfatter: Bør bevares
Adam Wagner mener afgjort, at Kommunalen skal bevares.
- Der er tale om den eneste eksisterende sogneforstanderskabsbygning, som er bevaret i Danmark i sit eksisterende miljø. Derfor har den en kulturhistorisk betydning, siger historikeren.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker