Pia Bach (længst til venstre) står og taler med nogle af de sæsonansatte, som får forkortet deres ansættelse væsentligt i år. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Middelaldercentrets korte sæson rammer både humør og pengepung medarbejdere.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
SUNDBY L. Har jeg timer nok til at gå på dagpenge? Der bliver talt timer for de sæsonansatte på Middelaldercentret i Sundby L. I søndags havde de sidste arbejdsdag. Det betyder, at de i stedet for at have seks måneders fast indtægt nu kun har halvanden måned.
- Jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt? Det er lige til at få mavesår af, siger Lotte Nielsen, der arbejder som madmor i 1500-tallet.
Usikkerheden handler blandt andet om, hvorvidt de ansatte har optjent timer nok til at få dagpenge, hvis ikke de kan finde andet arbejde. Lige madmor fra 1500 tallet, bliver det nok ikke.
Det er en anden væsentlig pointe for de ansatte. For det handler om mere end lønnen.
- Det er vores livsnerve og det, vi elsker. At udføre vores håndværk, siger hun.
Annonce
Lotte Nielsen er madmor i middelalderen og ramt af den tidlige lukning af Middelaldercentret. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Corona er synderen
Pia Bach er områdeleder på Middelaldercentret og ansvarlig for oplæring af frivillige. Hun er egentlig uddannet sygeplejerske, men står i dag med vagtplaner, samt det praktiske og organisatoriske i middelalderbyen. Da det igen blev muligt at åbne efter coronanedlukningen, var det hende, der fik opgaven med at sikre, at retningslinjerne blev overholdt. En af dem er, at Middelaldercentret skal holde øje med, om folk stimler sammen.
- Det viste sig at være en mere vanskelig opgave, end man lige skulle tro. For eksempel når vi affyrede blider. Bare det, at der var et lille hul i bevoksningen, gjorde, at folk stimlede sammen for at se med. Vi måtte nemlig kun have 100 gæster ad gangen til selve affyringen, fortæller hun.
Sikkerhed først
Pia Bach lægger ikke skjul på, at det har haft stor betydning for stedet, at de skulle leve op til restriktionerne.
- Det har ramt vores økonomi, men vi ville ikke give køb på sikkerheden. Nogle retningslinjer synes vi ikke rigtig giver mening, men overordnet set er det naturligvis helt fair, og det vigtigste har været, at gæsterne følte sig trygge, slutter hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned