Stamkunde Myrna Sørensen får årets første softice. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tords vintertemperatur startede issæson.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
Trods blæst, regn og slud begyndte sommeren i går. Det er i hvert fald sådan, Jørgen Lydolph definerer kalenderen, når han åbner sin isbar for sæsonen.
Det gjorde det 84-årige softice-fænomen torsdag i Hollands Gaard i Nykøbing, hvor han som vanligt diskede op med gratis is til årets første kunder.
Alle, der kunne efternavnet på verdens bedste håndboldmålmand med fornavnet Niklas, fik en is. Det gjorde alle dem, der ikke kunne kodeordet "Landin" også.
Grethe Kristensen og Per Klaaby var sæsonens første kunder hos den snakkesalige ismand, hvor verdenssituationen bliver ordnet over drys og vafler.
De fik for eksempel historien om, hvordan den velvoksne softicekomposition "Olfert" i sin tid blev opkaldt efter Uffe Ellemann-Jensens røde kat, der løb væk.
Annonce
Og om dengang Jørgen Lydolph første gang skabte lange køer ned ad Strandvejen i sin hellerupske debut-isbar ved at love gratis is. Lang kø var der nu ikke i møgvejret i går, men Jørgen Lydolph er sikker på, at kunderne nok skal komme.
- Alle stamkunderne skal have is, også i dårligt vejr, fastslår han, og ind ad skydedøren i den lille isbar træder ganske rigtigt Myrna Sørensen iført fuldt vinterudstyr, paraply og et kæmpe smil.
- Velkommen tilbage! hilser stamkunden, der plejer at komme et par gange om ugen for is og en sludder.
Jørgen Lydolph kan slet ikke udtale ordet pensionist. - Jeg føler mig som en 30-årig, og nu hvor jeg har fået min parkeringsplads, er jeg klar til en sæson til, konstaterer han og forklarer med tilfredshed, hvordan Guldborgsunds borgmester foldede sig ud og skaffede en plads til Lydolph, da han truede med at forlade byen efter sidste issæson.
- Jeg er sådan en lidt stædig fyr, griner han og fylder Myrnas vaffel godt op.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde