Sag mod lokalt par er blevet udsat
Grundet krav om en ny forsvarer blev retssag udsat. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Et langt anklageskrift var klar, men tiltalt ville have en anden forsvarer, der ikke kunne møde i retten.
STUBBEKØBING En straffesag mod et par fra Stubbekøbing, der skulle have været afsluttet onsdag, er blevet udsat til senere.
Sagen var ellers berammet til at finde sted onsdag klokken 09.30 i retssal A i Retten i Nykøbing.
Men den er blevet omberammet, og derfor finder den sted ved en senere lejlighed. Der er ikke sat dato på endnu.
Årsagen til flytningen er, at den ene tiltalte, en 43-årig mand, i sidste retsmøde ønskede en anden forsvarer. Denne advokat kunne dog ikke nå at møde i retten i går.
Spray mod betjente
Den 43-årige og en 37-årig kvinde, som han bor sammen med, er tiltalt for i alt 20 forhold.
Alvorligst er sagens forhold 2, hvor manden er tiltalt for, på sin bopæl, at have sprøjtet peberspray i hovedet på to politibetjente.
Det skete 20. august, da betjentene kom til den 43-åriges adresse for at anholde ham for telefontrusler mod en lægesekretær. Disse trusler er han også tiltalt for.
Desuden er den 43-årige tiltalt for seks indbrud og tyverier i Næstved. Den 37-årige rettenvinde er tiltalt for at have taget del i fire af disse seks forhold.
To af indbruddene i Næstved er sket i en lejlighed, mens tre tyverier i samme by er sket fra en byggeplads. Det sidste indbrud er sket i en grejbutik, hvor der er stjålet tøj, støvler, tasker og lygter.
Den 43-årige er også blevet tiltalt for hærværk mod en lejlighed i København Sydvest, hvor han 11. marts forsøgte at bryde en dør op med et koben.
Han er også tiltalt for at slå efter en kvinde med kobenet ved den lejlighed.
Endelig er begge tiltalt for flere mindre forhold, blandt andet efter færdselsloven, fremgår det af anklageskriftet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker